Danmarks 100 rigeste modsiger antikapitalisterne

Næsten for hvert enkelt familie eller person på listen over Danmarks 100 rigeste, kan man finde en aktiv og markant dansk virksomhed, som skal forsøge at klare sig af egen kraft på markederne. Socialdemokratiets og venstrefløjens billede af kuponklippende rigmænd krakelerer ved mødet med virkeligheden.

Kampen i A. P. Møller Mærsk A/S for at forny rederikæmpen og et slidsomt delejerskab af Danske Bank betyder, at Mærsk-familien ikke længere er med i topfem over Danmarks rigeste. Lykkes de med deres aktive ejerskab, vil de sikkert kravle op af listen igen. Det er vigtigt og afgørende korrektiv til Socialdemokratiets fortælling om de privilegerede og den rigeste ene procent, at de ikke synes at have gjort andet forkert end i de fleste tilfælde at drive gode virksomheder. Niels Ahlmann Olesen

Lister er godt stof. Det gælder også Berlingskes årlige kortlægning af Danmarks 100 rigeste. En vittig DR-journalist sagde en gang, at der i virkeligheden kun er to slags nyheder. Den ene er i kategorien »bare det var mig« og den anden »godt det ikke er mig«. Listen over Danmarks 100 rigeste indbyder til drømme såvel som misundelse og jantelov.

Men listen er i lige så høj grad en kortlægning af vejen til økonomisk succes for den enkelte og for vores samfund. På den måde indbyder listen til refleksion snarere end den forargelse, som sommetider møder rige mennesker fra dele af det politiske liv eller historien om, at man ikke rigtig har tjent eller fortjent sin rigdom, at rigdom er et symbol på samfundets uretfærdighed, eller at de rige ikke betaler nok i skat.