Statsminister Mette Frederiksen (S) fanger med sikkerhed tidsånden med sin erkendelse fredag af, at danskerne er trætte af corona. Men midt i den enorme træthed over corona er der ingen grund til at løbe fra det enkle faktum, at det er statsministerens pligt at reagere, når coronasmitten to dage i træk slår alle rekorder siden coronakrisen brød ud 11. marts.
Statsministerens lancering af nye coronarestriktioner blev lørdag fulgt op med et nyt magtfuldt pressemøde med finansminister Nicolai Wammen (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og kulturminister Joy Mogensen (S). Men allerede her et godt råd til Mette Frederiksen og hendes regering om at lade være med at spilde pressens tid med pressemøder, hvis det ikke er nødvendigt.