Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Lykketofts 30 år gamle plan viser vejen ud af coronakrisen – sæt »Gang i Danmark«

Journalisterne på Berlingske Business stiller spørgsmålet, hvordan vi får gang i Danmark efter coronakrisen. Det kan lyde som et overfladisk og kækt spørgsmål. Det er det ikke. Det er et dybt alvorligt spørgsmål, fordi virksomhederne og hele samfundet står med 160.000 ledige og et stort spørgsmålstegn ved dansk og international økonomi efter krisen.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I løbet af mit liv har jeg kendt og efter formåen samarbejdet med store mennesker; og endnu har jeg aldrig set en plan, der ikke blev forbedret af iagttagelser fra dem, der forstod mindre end den person, der var mest inde i sagerne. (Edmund Burke, britisk filosof, 1730-1797)

Edmund Burke var en klog mand. Burke, som mest er kendt for sin kritik af den blodige franske revolution, minder os om værdien af fri folkelig debat. Men citatet minder os også om, at man ikke automatisk har ret, fordi man er statsminister i Danmark, og fordi man netop har ledet landet gennem en pandemi.

Derfor er det på tide fordomsfrit at diskutere tiden efter coronakrisen. Den diskussion kan tage afsæt alle mulige steder. Det er absolut relevant at spørge, hvordan demokratiet har det efter tre-fire måneder, hvor danskernes normale frihed har været indskrænket, og hvor pressen har haft svært ved at udøve sin normale kontrol med magten. Det er også relevant at spørge, om Danmark er bedre forberedt, når der næste gang kommer en pandemi.

1. Vi stiller spørgsmålet, hvordan vi får gang i Danmark

Journalisterne på Berlingske Business stiller – mellem de mange mulige spørgsmål – spørgsmålet, hvordan vi får gang i Danmark efter coronakrisen.

Det kan lyde som et overfladisk og kækt spørgsmål. Det er det ikke. Det er et dybt alvorligt spørgsmål, fordi virksomhederne og hele samfundet står med 160.000 ledige og et stort spørgsmålstegn ved dansk og international økonomi efter krisen. De tre ord »Gang i Danmark« er en direkte reference til Socialdemokratiets store plan »Gang i 90'erne« fra starten af 1990erne. Dengang stod dansk økonomi med en kvart million arbejdsløse og kroniske balanceproblemer på både statsfinanserne og betalingsbalancen. Berlingske har komponeret sit logo til serien over forsiden på Socialdemokratiets plan.

Man kan med god ret spørge, hvorfor man i 2020 skal fremhæve en 30 år gammel socialdemokratisk økonomisk plan. En grund kunne være, at den virkede. Tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) siger i et interview i Berlingske, at han selv ser planen som et keynesiansk værk og et socialdemokratisk projekt, fordi kerneopgaven dengang var at knække ledighedskurven – ligesom det havde været det under statsminister Anker Jørgensen (S) i 1970erne. Sandheden er mere interessant.

GANG I DANMARK

Intet er så befordrende for at gøre tingene på en ny måde end en krise. Det gælder også coronakrisen.
Journalisterne på Berlingske Business vil med inspirerende og fordomsfri journalistisk hele sommeren sætte gang i Danmark.

Skriv til os med din idé på business@berlingske.dk

Læs alle artiklerne i serien her.

2. Derfor skal vi studere en 30 år gammel plan

Den rigtige grund til at interessere sig for »Gang i 90'erne« er planens analyse af problemerne i dansk økonomi og den fordomsfrie tilgang til at løse dem. Det vækker selv i dag og på afstand respekt. På forsiden af planen står der klare umiddelbart borgerlige grundsynspunkter som »nedsættelse af afgifter«, »stigende opsparing«, »nedsættelse af skatter« og »stigende konkurrenceevne«. Det kan man naturligvis tolke som taktiske markeringer, der skulle berolige vælgerne om, at Socialdemokratiet i starten af 1990erne igen var blevet ansvarlige i den økonomiske politik.

Men indholdet i planen var ikke taktik. Makkerparret Nyrup og Lykketoft sænkede faktisk marginalskatterne, de forbedrede faktisk konkurrenceevnen, de øgede faktisk opsparingen, og de sænkede faktisk dagpengeperioden fra uendelig til fire år.

Når Lykketofts plan skal hives frem fra skuffen, er det heller ikke for at drille statsminister Mette Frederiksen med fortidens succeser og hendes manglende reformambitioner. Eller alternativt nedgøre resultaterne under tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes finansminister, Bjarne Corydon (S). Lykketoft og Corydon har været mere end rigeligt i totterne på hinanden.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

3. Er den herskende analyse af dansk økonomis situation korrekt?

Det helt enkle spørgsmål, der rejser sig ud af planen »Gang i 90'erne«, er, om den herskende analyse af dansk økonomi er korrekt. Hvis analysen er skæv, er der selvsagt betydelig risiko for fejl i den økonomiske politik og i erhvervspolitikken.

Vi skal have gang i Danmark. Og Berlingske Business vil i de kommende uger fortælle små og store historier, der siger noget om, hvad der sker i Danmark lige nu – i virksomhederne, blandt de ansatte, hos iværksætterne, hos økonomerne og blandt politikerne. Igen er der grund til at minde om Burke-citatet, og at vi også skal lytte til iagttagelserne fra dem, der ikke har ansvaret for at tilrettelægge den økonomiske politik og forme de store samfundsplaner.

Lykketoft – og mange andre – taler i disse måneder om, hvordan finanspolitikken skal bruges aktivt til at sætte gang i økonomien, og hvordan klimapolitikken netop kan bruges til at nå dét mål samt sikre en hurtig klimatilpasning, herunder positionere Danmark som en global supermagt, når det gælder virksomheder inden for grøn omstilling.

Det giver god mening. Men igen kan vi hive filosofien i Lykketofts gamle plan op af skuffen.

Der er ingen tvivl om, at vi skal lave grøn omstilling, men vi må også erkende, at Danmark ikke kommer til at løse hele verdens klimaproblemer, uanset om vi når vores eget 70-procents klimamål i 2030 eller eksporterer vores grønne teknologier til hele verden. Det er en stor, dyr, dybt kompliceret og teknisk krævende opgave at gennemføre den grønne omstilling økonomisk ansvarligt, og den vil stille store krav til regeringen, Folketinget, embedsapparatet, økonomerne, virksomhederne og forbrugerne. Men andre store og dybe økonomiske problemer må ikke drukne i grøn omstilling.

Styrken i Lykketofts analyse i starten af 1990erne var at stille skarpt på og forstå præcis de kroniske problemer i vores økonomi, som vi selv var herre over: ledigheden, betalingsbalancen, statsfinanserne, opsparingen og konkurrenceevnen. Vi er ikke herre over klimaet globalt, ligesom vi er det over betalingsbalancen. Det synes ikke at være forstået.

4. Hvad er de kroniske og uløste problemer i dansk økonomi?

Så hvad er de kroniske og uløste problemer i dansk økonomi? Det er det spørgsmål, som er forsvundet i nulrenter, danskernes bankindskud på 1.000 mia. kroner, danskernes pensionsopsparing på flere tusinde milliarder og klimadebatten.

Nulrenter er ved at være kroniske i dansk økonomi, og det afspejler en underliggende skrøbelighed i dansk og international økonomi; inflaterede priser på aktier og huse på grund af nulrenter sætter til overflod ild til ulighedsdebatten og skaber en formentlig uholdbar fornemmelse af rigdom; og så har Danmark et overskud på betalingsbalancen, der er dobbelt så stort som det underskud, der var ved at sende dansk økonomi i afgrunden for 40 år siden. Aldringen af befolkningen taler for et vist overskud på betalingsbalancen, men hvorfor seks eller syv procent af BNP?

Lykketoft ønskede for 30 år siden at forny den offentlige sektor. Næsten intet er sket. Det er åbenbart umuligt, ligesom det var umuligt at knække ledighedskurven – indtil man gjorde det.

Bundlinjen er, at der er brug for en analyse af økonomi af samme styrke og kraft som i begyndelsen af 1990erne. Det er derfor, at vi skal diskutere »Gang i Danmark«. Berlingske Business har ikke en plan for dansk økonomi, men vi har en plan for »Gang i Danmark« i sommerferien.