Midt i balladen om regeringens håndtering af minkskandalen og en ligeså intens debat om, hvordan Danmark og verden kommer igennem sin anden vinter med coronasmitte, vil statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering med sikkerhed gribe enhver positiv nyhed, der kan levere en mere opløftende fortælling om regeringens coronahåndtering.
Og der var pæne ord til regeringen, da nationalbankdirektør Lars Rohde mandag talte på en stor bankkonference på Hindsgavl Slot, arrangeret af revisionsfirmaet PwC.
Man skal være døv og blind for ikke at konstatere, at dansk økonomi brager afsted. I går viste nye tal fra Danmarks Statistik, at vi nærmer os 3.000.000 danskere i arbejde. Beskæftigelsen steg i oktober med 13.000 personer til 2.882.000 i job. Det er imidlertid en lille sky på himlen, at danskernes tillid til udsigterne for landets økonomi i november fik sendt forbrugertilliden ud i et forholdsvis skarpt dyk, viser også nye tal fra Danmarks Statistik.
Nationalbankdirektør Lars Rohde har således ret, når han slår fast. at tilbageslaget i Danmark var »mildere og genopretningen hurtigere« end i de fleste af de lande, vi sammenligner os med.
»Det er dels takket være hurtige tiltag fra myndighedernes side. Her tænker jeg især på den første nedlukning i marts sidste år. Den hurtige respons betød, at restriktionerne blev mildere og mere kortvarige,« sagde Lars Rohde i sin tale.
Fælde venlig dom
Økonomisk historie vil fælde en venlig dom over den danske coronakrise. Men Lars Rohde føjer i sin tale mandag nyt til fortællingen.
Rohdes tale er endnu mere interessant i sin analyse af coronakrisen end nogle få rosende citater. Nationalbankens økonomer har med inspiration fra den ansete europæiske tænketank Bruegel gravet et spadestik dybere for at forsøge at forstå, hvorfor Danmark helt præcis har klaret sig godt gennem coronakrisen.
Hvad er det egentlig, som gør en forskel, når et land står i en dyb krise eller en pandemi? Bruegel har relevante bud:
Det første er, hvor hurtigt regeringer lukker samfundet ned, når en pandemi rammer. Vi taler om en nedlukning som et minusord, men for økonomerne er det også et plusord. Når man lukker samfundet hurtigt og effektivt ned, får man hurtigt en sygdom under kontrol, så man ligeså hurtigt kan lukke samfundet op igen.
Det næste er økonomiens struktur, nemlig i hvor høj grad økonomien er sårbar over for de sektorer, som især rammes hårdt under en pandemi. Ikke mindst turismen blev meget hårdt ramt af coronakrisen, og den udgør en forholdsvis beskeden andel af Danmarks velstand, ligesom Danmark traditionelt står stærkt i defensive sektorer som fødevarer og medicin, som er mindre følsomme over for store konjunkturudsving. Det beskrev Berlingske i en kommentar for et par måneder siden.
Det tredje er størrelsen af den offentlige gæld. Det har en vis intuitiv logik, at mere gældsatte lande vil være dårligere i stand til at håndtere en pandemi end et land som Danmark med en lav offentlig gæld.
Det fjerde og sidste handler om styrken og kvaliteten af et lands regeringsførelse. Bruegel kalder det governancekvalitet, og det dækker over mange ting såsom robust lovgivning, et godt retssystem, fravær af korruption og – som Nationalbanken nævner – graden af digitalisering. Der er ikke tvivl om, at den udvidede grad af digitalisering herhjemme både gjorde udrulningen af test og vacciner mere effektiv og muliggjorde vidtgående hjemmearbejde.
Indsigten er klar: Hurtig nedlukning, erhvervsstrukturen og god regeringsførelse har ifølge Bruegels analyse en klar og målelig betydning for, hvordan lande overvinder en pandemi. Lav statsgæld har overraskende ingen målelig betydning for, hvor effektivt lande har håndteret coronakrisen, viser analysen fra Bruegel.
Men hvad er det så blandt de tre faktorer, som er afgørende for evnen til at håndtere en pandemi, en regering har konkret og direkte indflydelse på, er det næste centrale spørgsmål.
Svaret giver egentlig sig selv, hvis man funderer lidt over det.
Ordentlig regeringsførelse og erhvervsstrukturen er noget, som opbygges over årtier, måske århundreder. Det er langsigtede styrkepositioner, som alle regeringer bygger på, uanset deres farve.
Den primære faktor, som regeringer altså selv har afgørende indflydelse på, er dermed alene, hvor hurtigt de var – og er – i stand til at lukke samfundene ned og inddæmme smitten.
Har regnet på danske tal
Lars Rohdes økonomer i Nationalbanken har regnet på de danske tal baseret på Bruegels analyse.
Nationalbankens økonomer sætter tal, hvad der kan forklare forskellene i det økonomiske tilbageslag mellem Danmark og Sydeuropa. Sydeuropa omfatter Italien, Spanien, Portugal og Grækenland, som har oplevet nogle af de største negative økonomiske chok fra coronakrisen, mens Danmark har oplevet et mere moderat tilbageslag.
Nationalbankens egne beregninger viser, at styrken af den danske regeringsførelse kan forklare 42 procent af forskellen i størrelsen af tilbageslaget, erhvervsstrukturen 21 procent og den hurtige nedlukning 37 procent. Nationalbankens og Bruegel metoder kan i alt forklare cirka 60 procent af forskellen i tilbageslaget, så der er en del, som endnu ikke kan forklares.
Tallene kan man så fortolke på to måder: Den regeringsvenlige og den regeringskritiske.
Hvis man nu kan lide regeringen vil man sige, at Mette Frederiksens hurtige og magtfulde indsats er en væsentlig del – 37 procent – af forklaringen på, at Danmark er sluppet billigt gennem coronakrisen.
Er man kritisk over for regeringen, vil man, når man hører Mette Frederiksen og hendes ministre tage stort set hele æren for at redde Danmark gennem coronakrisen, forsigtigt påpege, at regeringen i hvert fald ikke kan tage mere end 37 procent af æren for, at vi har klaret os bedre end Sydeuropa.
Vi er nogle, der i lang tid vil takke Rohde for at have sat et skarpt procenttal på, hvor meget vi skal rose regeringen for dens coronahåndtering. Det har vi manglet.
