Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Det var virksomhederne – ikke Mette Frederiksen – som fik Danmark stærkt gennem coronakrisen

Husk det nu. Det var i Berlingske, at du første gang læste, at det var virksomhederne, som fik dansk økonomi stærkt gennem coronakrisen. Det var statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes ministre, som gav en hånd med – ikke mere.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi kan kun eksistere som en integreret del af det samfund, som vi er i,« siger Søren Skou, topchefen i A. P. Møller - Mærsk i det store interview i Berlingske i forbindelse med offentliggørelse af den årlige liste over Danmarks 1.000 største virksomheder. A. P. Møller - Mærsk kommer bragende ud af coronakrisen med en selvtillid, som får selv en pæn, midaldrende topdirektør til at optræde i en stramtsiddende hvid T-shirt foran en regnbuefarvet skibscontainer.

Udsagnet er helt centralt. Der er brug for, at nogle siger, at virksomhederne er en integreret del af samfundet, for efterhånden er fortællingen i det her land, at det er politikerne, som passer på os alle sammen, og som redder os, når coronakrisen, finanskrisen eller noget tredje rammer os udefra.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Den logik kan under coronakrisen oversættes til regeringens slagord om, at den har »investeret Danmark ud af krisen«. Den røde blok er imidlertid ikke værre end den blå fløj, når det gælder om tage at æren for krisepolitik. Slet ikke.

»Vi har truffet valg, som var svære, men nødvendige. Det kan mærkes,« sagde tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nu berømte nytårstale i 2011, hvor han efter finanskrisen lancerede opgøret med efterlønnen.

Her er, hvordan den samme recept lyder i regeringens seneste Økonomisk Redegørelse:

»Samtidig har krisehåndteringen været ud over det sædvanlige og med bred opbakning på tværs af Folketingets partier og fra organisationerne. Det betyder faktisk noget, at man som regering og Folketing skrider til handling,« skriver finansministeren i forordet til Økonomisk Redegørelse.

Måske regeringen har været heldig frem for dygtig, for hvis der er én ting, Berlingskes Guld1000 dokumenterer, så er det, at krisen ikke har været specielt hård for dansk erhvervsliv.

Og det skal regeringen ikke tage æren for.

Man kan tage listen over de ti største selskaber målt på omsætning: A. P. Møller - Mærsk, Novo Nordisk, DSV, Vestas, Arla Foods, ISS, bunkerfirmaet United Shipping and Trading, energihandelsselskabet Salling Group og Danish Crown.

Alene disse ti virksomheder tegner sig for knap en tredjedel af den samlede omsætning blandt de 1.000 største virksomheder, knap 1.000 milliarder kroner, og så har vi ikke engang nævnt danske giganter som Carlsberg, Ørsted, DLG, LEGO eller Danfoss. De fleste af dem har haft det fint under coronakrisen.

Sandheden er således, at lønkompensationsordningerne og alle de andre kriseindgreb har gjort en ubetydelig forskel for de fleste meget store virksomheder, om end det hører med, at ordningen har hjulpet eksempelvis virksomheder som kriseramte SAS, Københavns Lufthavne og Scandic, der er skvattet gevaldigt ned af Guld1000-listen, under coronakrisen.

Den næste sandhed er, at den eneste virksomhed med nogen betydelig direkte dansk omsætning på listen over de 10-15 største virksomheder er Salling Group med kæderne Bilka, Føtex og Netto. Salling Group har til overflod haft en god krise, fordi de fik lov til at holde åbent, mens storcentrene og strøgbutikkerne var lukket ned.

De største danske virksomheder lever frem for alt af deres enorme globale omsætning og ikke af Danmark. Det er lige før, at man end ikke kan måle det danske marked ud af Novo Nordisks  omsætning, men vi nyder selvsagt godt af, at knap halvdelen af Novo Nordisks 45.000 overvejende højt betalte ansatte er beskæftigede i Danmark. Historien om globaliseringen af dansk erhvervsliv kan også fortælles gennem transportgiganten DSV, der på ti år og gennem store opkøb er rykket op fra at være Danmarks 12.-største virksomhed til i dag at være Danmarks tredjestørste virksomhed.

Erkendt, regeringen kan selvfølgelig som svar pege på, at den jo kunne have lukket dansk erhvervsliv endnu mere ned under coronakrisen, end den gjorde. Og den kan også pege på, at eksempelvis Danfoss fik et tocifret millionbeløb i coronastøtte.

Hertil kan man svare, at regeringen vel ikke skal have ros for ikke at have opført sig tåbeligt, ligesom man måske kunne have ønsket, at Danfoss havde fulgt andre store virksomheders eksempel og betalt coronastøtten tilbage.

Kernen er, at det i meget høj grad skyldes solide og veldrevne danske virksomheder, ikke regeringens indsats, at Danmark er kommet stærkt gennem krisen. Til overflod har nogle af de mest markante danske virksomheder som A. P Møller - Mærsk haft en helt ekstraordinær medvind fra eksempelvis en eksplosion i fragtraterne. Selskabet har netop opjusteret sit forventede overskud til knap 150 milliarder kroner i 2021. Man fristes også til at pege på, at to landbrugsgiganter Arla Foods og Danish Crown er i top-ti, mens politikerne forhandler om en klimaplan for netop landbruget.

»Danmark er kendt som et landbrugsland, og vi har mange stabile selskaber, der ikke har været ramt af nedlukninger som visse brancher i andre lande. Samtidig har vi en stor shippingbranche, der har været begunstiget af, at fragtraterne er eksploderet,« siger Niels Leth, aktiechef i investeringsbanken Carnegie, til Berlingske.

Det er der strukturelle grunde til. Et højt dansk lønniveau, et højt uddannelsesniveau og den håndfaste økonomiske politik forankret i den faste kronekurs er nogle af forklaringerne på, at danske virksomheder kommer til kort, når de skal konkurrere på pris alene, men især kan klare sig, når de skal konkurrere på kvalitet og dygtighed. Danmark står derfor stærkt i defensive sektorer, som ikke bliver ramt så hårdt, når økonomien ramler.

»Jeg tror ikke nødvendigvis, at danske selskaber har været bedre til at reagere på pandemien i forhold til udenlandske selskaber. Men de danske selskaber er i brancher, som har været mindre hårdt ramt,« siger Niels Leth også til Berlingske.

Man kan med lidt god vilje oversætte det udsagn til held, men altså også held for regeringens krisepolitik.

Man kommer til at lyde lige så naiv som John Lennons irriterende sang »Imagine«, hvis man forestiller sig, at danske politikere i et land, hvor staten styrer knap halvdelen af bruttonationalproduktet, ikke vil forsøge at tage æren for alt, hvad der går godt.

Berlingskes Guld1000-liste er alligevel vigtig, fordi den fortæller en anden historie om, at virksomhederne faktisk er en integreret del af det danske samfund; netop Søren Skous centrale pointe. Vi ser i disse år og under den siddende regering imidlertid en marginalisering af erhvervslivets stemme i samfundet. Det er bekymrende.

Men husk det nu. Det var i Berlingske, at du første gang læste, at det var virksomhederne, som fik dansk økonomi stærkt gennem coronakrisen. Det var statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes ministre, som gav en hånd med – ikke mere.