Vi fik at vide, at vi bare skulle holde ud frem til opdagelsen af den rigtige vaccination. Så skulle alt nok blive godt igen. Så ville vores liv blive som før. Blive normalt igen.
I løbet af sommeren så det næsten ud til, at løfterne ville holde. Men nu er vi tilbage i hullet. Måske er noget endda ændret til det værre, viser erfaringerne fra Østrig.
Imens ligner Europa snarere vinteren sidste år end det normale – endda inden vinteren er rigtig begyndt.
Smittetallene vokser med alarmerende hast i mange europæiske lande. Flere steder har man nu travlt med at rulle løfter om »freedom day« tilbage og i stedet genindføre restriktioner, som politikere egentlig havde sagt, at der ikke igen ville blive brug for.
Vold i gaden
Reaktionerne i weekenden var voldsomme. Fra Holland kan man se på videoer lagt ud på Twitter, hvordan demonstrationer og voldelige optøjer har bredt sig til en række byer efter fredagens »voldsorgie« i Rotterdam, som borgmester Ahmed Aboutaleb og politimyndigheder har betegnet urolighederne, hvor betjente så sig nødsaget til at skyde mod demonstranterne.
Her har demonstranter reageret på en delvis nedlukning, som især rammer natteliv og fodboldkampe og andre sportsbegivenheder.
I Bruxelles kan man se på sociale medier, hvordan tusindvis gik med i en demonstration i løbet af søndagen, der endte i plyndringer af butikker og voldelige konfrontationer med politiet. Her lød protesterne imod nye krav om brug af masker, delvis nedlukning og begrænsning på forsamlinger.
En demonstration i Bruxelles udviklede sig voldeligt.
I Wien var op imod 40.000 mennesker på gaden for at protestere imod, at landets koalitionsregering med konservative og grønne netop har genindført nogle af de i øjeblikket skrappeste coronarestriktioner i verden. Inklusiv en vaccinationspligt, der skal træde i kraft fra 1. februar i det nye år.
I de tre lande har myndighederne set sig nødsaget til at splitte befolkningen op i vaccinerede og ikkevaccinerede, og situationen i Østrig er dybt bekymrende, advarede indenrigsminister Karl Nehammer.
Ud over de tre lande var der i weekenden demonstrationer og protester mod coronahåndteringen i steder som Schweiz, Kroatien, Italien og Nordirland. Tyskland har i løbet af efteråret oplevet protester, og i øjeblikket er landet nærmest i chok over, at en eksplosion af smittespredning i flere delstater har bragt hospitaler på randen af kollaps.
Østrigsk advarsel
Den østrigske regering ser de benhårde coronarestriktioner som eneste mulighed for at dæmme op for en ekstrem voldsom smittespredning, der er ved at komme helt ud af kontrol. Omkring Salzburg har hospitaler forberedt sig på, at man må sortere i patienterne, fordi der måske ikke længere vil være ressourcer til at give alle den nødvendige behandling.
Oveni kommer så de meget aggressive protester fra dele af befolkningen over netop de restriktioner, der skal genskabe kontrol med situationen. Især et eksempel fra Linz, hvor en politibil med to betjente i blev sat i brand, får indenrigsminister Nehammer til at slå alarm.
»De ønskede ikke kun at brænde bilen af, men også betjentene skulle brænde inde,« sagde indenrigsministeren ifølge Kleine Zeitung og fastslog, at der finder en øget radikalisering sted ved demonstrationerne, som »på ingen måde kan accepteres«.
Dermed viser situationen i Østrig også dilemmaet, hvor protesterne i flere europæiske lande kan gøre situationen endnu værre end den nedlukkede vinter sidste år.
Covid-19 hærger med den særligt smitsomme deltavariant. Vinteren er knap nok begyndt, og den østrigske regering har allerede snart opbrugt ethvert virkemiddel over for befolkningen.
Der er indført nedlukninger, udgangsforbud og kontaktbegrænsninger.
Dertil kommer, at der bliver gjort kraftigt forskel på vaccinerede og ikkevaccinerede. Nedlukningen skal efter tyve dage være slut for vaccinerede, mens den kan fortsætte i ubegrænset tid for ikkevaccinerede. Myndighedernes ultimative middel vaccinepligten venter forude.
Det uventede problem
Som weekendens demonstrationer og voldelige konfrontationer har vist, er en coronavaccine – selv i tilstrækkelige mængder til de fleste europæere – ikke blevet den forventede og bebudede forløsning.
For mange vaccinerede mennesker har det givet et mere afslappet forhold til smitterisikoen, men også det giver i sig selv problemer nu, fordi smitten stadig florerer især båret frem af modstandere af at lade sig vaccinere – samt de børn, der ikke har været omfattet af vaccinationsprogrammerne.
Situationen med en ny særlig smitsom coronavariant, og at så mange simpelt hen ikke vil tage imod tilbuddet om en gratis vaccination, var der ikke mange, der forestillede sig sidste vinter, da EU blev skarpt kritiseret for ikke hurtigt at have sikret sig doser nok til alle.
Sagt på en anden måde. For et år siden gik debatten på, hvem der kunne få lov til at blive vaccineret først. Nu er det store spørgsmål, hvordan man skal få skeptikerne til at lade sig vaccinere.
Som den hollandske epidemiekspert Frits Rosendaal udtrykker det til DutchNews har et land som Israel med talrige oplevelser med krig og undtagelsestilstand været bedre til at reagere håndfast i en krisesituation:
»Vi lever i et samfund uden krig, og det er en god ting. Men vi vil gerne overveje alt grundigt, før vi gør noget, og det fungerer ikke så godt i en krise.«
I modsætning til eksempelvis et land som det autoritære Kina har frihedsrettigheder stået højt på den europæiske dagsorden under pandemien. Nu kan friheden til at vælge en vaccine fra faktisk fremme en radikalisering, som den østrigske indenrigsminister fremhæver.
Et studie centreret omkring tysksprogede lande med titlen »Krise og tabet af kontrol« leverede sidste år en analyse af, hvordan modstanden mod coronarestriktioner gøder jorden for øget ekstremisme. Samtidig samler det nynazister, andre kræfter på det yderste højre, sammensværgelsesteoretikere og kræfter på det yderste venstre om en fælles sag, hvor de kan appellere til endnu flere tilhængere.
En virkningsfuld vaccine har ikke i sig selv været løsningen. Modstanden så i weekenden snarere ud til at blive hærdet af en indædt vrede rettet mod myndighedernes restriktioner og vaccinepres.
Sjældent lyspunkt
Et lyspunkt for de europæiske bekymringer finder man i Sydeuropa, hvor man tidligere har haft erfaringer med ekstremistiske kræfter.
Det er med en sjælden følelse af relativ sindsro, at sydeuropæerne i disse dage ser nordpå.
Smitten stiger ganske vist også i den sydlige ende af kontinentet men i en helt anden takt. Og regeringerne lægger ikke skjul på tilfredshed over – for en gangs skyld – at have udvist rettidig omhu.
Eksempelvis er andelen af færdigvaccinerede borgere i Portugal og Spanien større end i Danmark, mens dækningen i Frankrig og Italien er en smule lavere – men klart højere end i Tyskland.
Dog har det givet og giver stadig anledning til ballade, at den franske og den italienske regering allerede for flere måneder siden har taget fat på slagsmålet om begrænsning af ikkevaccineredes bevægelsesfrihed.
I den forløbne weekend blev en kvindelig journalist nikket en skalle, da hun rapporterede fra en antivaxdemonstration i Rom.
Og Berlingske har tidligere berettet om revoltelignende begivenheder ligeledes i den italienske hovedstad. Det forhindrer imidlertid ikke den italienske regering i at forberede nye restriktioner.
Her – som i resten af Sydeuropa – tør ingen hvile på laurbærrene, nu hvor den kolde tid også har meldt sig i middelhavslandene.
Den politiske formel til at bringe os tilbage til normaliteten har ingen endnu fundet.
Vaccinen er nøglen, siger politikere og læger. Erfaringerne fra hospitalernes intensivstuer giver dem i øjeblikket ret, men den blinde vrede på gaden viste sig i weekenden. Den har argumenter ikke fået bugt med.
