De havde planlagt en italiensk version af stormen på Capitol Hill: »Det er rendyrkede Mussolini-metoder«

Det mindede om Italiens blodige 1920ere, da tusindvis af højreekstreme forsøgte at trænge ind i regeringschefens palads og hærgede en fagforenings hovedsæde. Er fascismen genopstået i den totalitære ideologis hjemland?

En håndfuld betjente forsøger at beskytte fagforeningen CGILs hovedsæde under lørdagens uroligheder. Det lykkedes ikke, og højreekstreme demonstranter drog hærgende gennem bygningen. Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix

På programmet stod officielt en sitdownprotest mod udvidede krav om coronapas, men det viste sig hurtigt, at de omkring 10.000 demonstranter havde mindre fredsommelige planer.

»I aften indtager vi Rom,« råbte en leder fra det højreekstreme parti Forza Nuova. Så gik de i aktion efter planer, delt via det sociale medie Telegram, og med en brutal målrettethed, der sjældent er set mage siden 1920ernes fascisme.

En gruppe marcherede mod de centralt beliggende paladser, der huser regeringens hovedsæde og det italienske parlament. Her blev de under voldsomme gadekampe stoppet af politiet.

Ingen havde til gengæld forudset, at det ville blive nødvendigt med en talstærk bevogtning af den store fagforening CGILs hovedkvarter, og her lykkedes det demonstranterne at trænge ind.

Videoer delt på de sociale medier viser, hvordan de drager hærgende og triumferende gennem bygningen. Scener, der minder uhyggeligt meget om Trump-tilhængeres storm på det amerikanske parlament i januar.

Men ikke nok med det. Sidst på aftenen kom også et hospital under angreb. En større gruppe demonstranter trængte ind på skadestuen for at »befri« en indlagt kammerat.

Under tumulten blev en sygeplejerske slået i hovedet med en flaske, mens betjente, der var til behandling for læsioner i forbindelse med gadekampene, fik endnu flere tæsk.

Mussolinis lange skygger

Tre dage senere har italienerne fortsat svært ved at slippe den ubehagelige fornemmelse af déja-vu.

Demonstrationer udvikler sig ganske vist ofte voldsomt i det sydeuropæiske land. Men lørdagens begivenheder blev udført af organiserede grupper, der til forveksling ligner squadristi.

Squadristi var betegnelsen for Benito Mussolinis frygtede tæskehold og dødspatruljer, der i årene efter Første Verdenskrig overalt i landet gik til angreb på venstrefløjen.

Mussolini-sympatisører løfter armen i fascistisk hilsen under en ceremoni i den italienske diktators fødeby, Predappio, hvor han også ligger begravet. Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

Partikontorer og fagforeningslokaler blev smadret, mens aktivister fik tæsk og i mange tilfælde blev likvideret. En terrorkampagne, der var med til at bane vejen for fascistlederens magtovertagelse fra 1922.

»Lørdagens voldelige metoder er de præcis samme, som Mussolinis squadristi brugte, nemlig at angribe arbejdernes lokaler og ødelægge dem,« siger den anerkendte fascismeekspert og historiker Emilio Gentile til den spanske avis El País, og tilføjer:

»Når de desuden selv betegner sig som fascister, ja, bør vi behandle dem som det, de er.«

Draghi overvejer forbud pr. dekret

Gentile henviser til en lov fra 1954, der gør det muligt at illegalisere fascistiske partier og organisationer – ikke kun via domstolene men også, i nødsituationer, pr. dekret.

Det socialdemokratiske Partito Democratico kræver, at den nu for første gang tages i brug over for blandt andre Forza Nuova, hvis øverste ledelse blev anholdt i forbindelse med demonstrationen.

Premierminister Mario Draghi er ligeledes indstillet på at trække en streg i sandet i forhold til fremtidige demonstrationer. Og han er, ifølge Corriere della Sera, klar til at overveje et forbud.

Matteo Salvinis Lega og Giorgia Melonis Fratelli d'Italia står ifølge de seneste meningsmålinger til i alt omkring 40 procent af stemmerne. Så meget desto mere opsigtsvækkende er de to højrenationale partilederes manglende vilje til klart at fordømme lørdagens uroligheder. Riccardo Antimiani/EPA/Ritzau Scanpix

Matteo Salvini, hvis højrenationale Lega også deltager i Draghis nationale samlingsregering, er til gengæld imod.

Og det er værd at notere sig, at hverken han eller postfascistiske Fratelli d'Italias leder, Giorgia Meloni, krystalklart har taget afstand lørdagens uroligheder.

Begge flirter åbenlyst med Italiens potente bevægelse af coronaskeptikere og vaccinationsmodstandere, som officielt havde indkaldt til protesten.

»Jeg fordømmer enhver form for vold, og folk, der angriber politibetjente eller en fagforening, er kriminelle,« lyder det fra Salvini, der imidlertid også erklærer sig »imponeret« over omfanget af demonstrationen.

Lørdagens demonstration fandt officielt sted i protest over, at en række nye aktiviteter nu omfattes af krav om coronapas. Men ifølge de italienske myndigheder havde højreekstreme grupper fra starten planer om en egentlig revolte. Tiziana Fabi/AFP/Ritzau Scanpix

Meloni har på sin side udtrykt solidaritet med de fredelige elementer blandt demonstranterne og antydet, at urolighederne er blevet fremprovokeret af skumle kræfter for at sætte højrefløjen i et dårligt lys.

Varm weekend i vente

Søndag og mandag afvikles anden runde af kommunalvalget i hovedparten af Italiens større byer.

En højrefløjsalliance, der foruden Lega og Fratelli d'Italia også omfatter Silvio Berlusconis Forza Italia, er ganske vist allerede elimineret de fleste steder.

Men i Rom, hvor Benito Mussolinis barnebarn som et  apropos er blevet valgt ind i byrådet for Melonis parti, er slaget om borgmesterposten endnu ikke afgjort.

Under alle omstændigheder er der lagt op til en varm weekend i hovedstaden og Italiens øvrige store byer.

Premierminister Mario Draghis mødte ved op for at vise CGILs generalsekretær Maurizio Landini sin solidaritet efter angrebet på fagforeningens hovedsæde. Landini har lørdag indkaldt til antifascistisk demonstration. Massimo Percossi/EPA/Ritzau Scanpix

På fredag træder de skærpede krav om coronapas i kraft, hvilket næppe kommer til at forløbe gnidningsfrit.

På lørdag har fagforeningen CGIL indkaldt til antifascistiske demonstrationer i protest mod angrebet på sit hovedkvarter.

Og på søndag skal indbyggerne i Rom og Torino samt en række mellemstore byer, som nævnt, til stemmeurnerne.

Risikoen for, at nye uroligheder kan opstå, er overhængende.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa