Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Kære Mette Frederiksen, ingen tror på dit opgør med nulfejlskultur – og slet ikke erhvervslivet

Alle er klar til at tilgive statsministeren for fejl under coronakrisen – bare ikke alle fejl. Og der er i hvert fald ingen i erhvervslivet, som tror på, at statsministerens opgør med nulfejlskulturen har nogen lang holdbarhedsdato, hvis erhvervslivet begår fejl, der påkalder sig regeringens vrede.

Statsminister Mette Frederiksen (S) tog et opgør med nulfejlskulturen under sit pressemøde forleden om sms-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hvis målet er nulfejlskultur, så kan vi ikke lede, og vi kan ikke tage ansvar. Fejl sker, og de kommer til at ske igen,«.

Ordene kommer fra statsministeren, der på sit alenlange pressemøde forleden næsten på årsdagen for starten på aflivningen af minkerhvervet brugte regeringens fejl i minksagen til at tage et opgør med nulfejlskulturen i vores samfund.

Og statsministeren har fuldstændig ret.

Uanset om man i øvrigt er enig med statsministeren i hendes håndtering af minkaflivningen, hendes håndtering af coronakrisen eller med Socialdemokratiet generelt, er det nyttigt at tage en debat om perfektheds- og nulfejlskultur.

»Jeg har brændt mere end 9.000 forsøg i min karriere. Jeg har tabt næsten 300 kampe. 26 gange har jeg skullet tage det skud, der kunne have vundet kampen – og brændt. Jeg har fejlet igen og igen og igen i mit liv. Og det er derfor, jeg har opnået succes,« lyder et berømt citat fra den amerikanske basketballspiler Michael Jordan, som forfatteren og debattøren Christian Have bruger i et angreb på nulfejlskulturen i en artikel fra 2018.

Uha, går bolden i, eller brænder han? Den amerikanske basketballstjerne Michael Jordan har sagt det perfekte om at fejle. Jordan er en af de største  basketballstjerner nogensinde og var aktiv fra 1984 til 2003 i den amerikanske basketballliga NBA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Paul Richards/AFP/Ritzau Scanpix.

»Erklærede paragrafryttere formår aldrig at skubbe samfundet i en ny retning. De formår blot at opretholde status quo uden hensyntagen til, hvorvidt tingene nu kunne gøres på en bedre og måske mere menneskelig måde,« skriver Christian Have.

I den interessante bog »Kloge Hænder«, som nuværende integrationsminister og tidligere murer Mattias Tesfaye (S) skrev i 2013, er han inde på noget af det samme, da han vil tage en debat om håndværkets og den praktiske fagligheds rolle i samfund.

Mattias Tesfaye, der selv har været murer, har skrevet en bogen »Kloge hænder«. Den handler om stolthed ved håndværk. I bogen citerer han den canadiske journalist Malcolm Gladwell og hans indsigt om at lære et fag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Her benytter Mattias Tesfaye det berømte Malcolm Gladwell-citat om, at det tager 10.000 timer at lære et fag ordentligt. Tænk på alle de små og store fejl, der begås i løbet af 10.000 timer, hvad enten du er murer, tømrer eller journalist – for journalistik er i sidste instans også et håndværk. Gladwell er i øvrigt selv journalist.

Men statsministeren tager også totalt fejl.

Statsministeren kan ikke undskylde sine fejl med, at man begyndte med at sige, at man ville tage fejl. Sådan fungerer det ikke. Vanvidsbilister får heller ikke en mildere behandling anden gang, de bliver dømt, fordi de første gang advarede dommeren om fremtidige fartforseelser.

Spørger man det danske erhvervsliv, hvordan det ser på statsministeren, er det et godt gæt, at svaret lyder, at statsministeren systematisk og vedholdende har haft en ekstrem nulfejlskultur i sin håndtering af corona.

Politiske kommentatorer som Noa Reddington påpeger på Twitter, at statsministerens egen departementschef, Barbara Bertelsen, heller ikke ligner nogen nulfejlsoprører.

Der er udbetalt 48 milliarder kroner i kompensationsordninger, viser Erhvervsstyrelsens tal. Det er mange penge, men regeringen fravalgte fra starten muligheden for at oprette et klagenævn, så mennesker eller virksomheder, som kom i klemme i reglerne, kunne klage. Udgangspunktet for kompensationsordningerne var med andre ord, at regeringen og statsadministrationen ikke kunne begå fejl. Nu skal virksomhederne gå til domstolene for at få deres ret.

»Udgangspunktet er, at virksomheder faktisk har ret til at klage, men så vælger man at afskære dem den mulighed. Regeringen har bevidst ønsket, at man ikke skulle kunne klage over det her. Det er tankevækkende,« sagde juraprofessor Frederik Waage i april i år i Berlingske, da der igen var kritik af Simon Kollerups (S) beslutning om at afvise muligheden for klageadgang.

På samme måde har virksomhederne og erhvervslivet mødt hård kritik fra starten af coronakrisen, hvis de efter regeringens opfattelse trådte det mindste ved siden af.

Hvem kan ikke huske Simon Kollerups angreb på IKEA, da møbelkæden med loven i ryggen ville genåbne sine butikker i april 2020?

Statsminister Mette Frederiksen gik kun én måned inde i coronakrisen til angreb på bankerne for at udvise manglende samfundssind. Det er aldrig blevet dokumenteret, hvad bankerne havde gjort forkert.

Der har fra starten og gennem hele coronakrisen været udøvet en nulfejlskultur over for erhvervslivet, hvilket også blev afspejlet i de hårde og langvarige nedlukninger af samfund og bestemte erhverv efter 11. marts 2020 og sidste vinter.

Men skal vi endelig have en debat om nulfejlskulturen, skal den være seriøs.

Fejl er ikke kun fejl. Der findes forskellige typer fejl, og forskellige typer fejl skal bedømmes forskelligt.

Videnskaben og juristerne er kloge folk, som skaber en dybere indsigt i, hvad det vil sige at fejle. Vi må altså også i forhold til statsministerens fejlbarlighed dømme ud fra, om der er tale om en type 1-fejl eller en type 2-fejl.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Videnskaben og juristerne kalder det en type 1-fejl, når man afviser en påstand, der faktisk er sand. Det er en såkaldt type 2-fejl, når man ikke afviser en påstand, der faktisk er falsk.

Umiddelbart giver den måde at forklare fejl hurtigt hovedbrud, så et godt eksempel på en type 1-fejl er, at man dømmer en uskyldig person for en forbrydelse. En type 2-fejl er, når man frikender en skyldig person.

Både i juraen og videnskaben er der enighed om, at en type 1-fejl i de fleste tilfælde er langt værre end en type 2-fejl. Årsagen er, at type 1-fejl kan føre til beslutninger, politikker eller behandlinger, der er spild af tid og ressourcer. Det er eksempelvis unægtelig spild at kyle den forkerte i fængsel.

Men der er noget dybere på spil, nemlig vores retsbevidsthed. Vi er i vores samfund netop enige om, at vi hellere vil se ti skyldige gå fri end at se en uskyldig dømt. Vi skelner helt grundlæggende i vores samfund mellem små – type 2 – og store – type 1 – fejl.

Vi kan i vores familier, i virksomhederne, i kommunerne, i statsadministrationen sagtens leve med en masse type 2-fejl. Det er den slags fejl, som Michael Jordan og Mattias Tesfaye taler om. Det er fejl, som ikke smadrer alt for meget, og som man kan finde gode svar på, hvad enten det er parterapi, klagenævn eller domstole.

Men det må være et krav i ledelsen af alle store virksomheder, organisationer og regeringer, at man er særlig opmærksom på type 1-fejl. De fejl, som kan svække retsbevidstheden, koste menneskeliv, smadre virksomheder eller koste staten milliarder af kroner i erstatning til minkavlere. Vi forventer af topcheferne i vores største virksomheder og af vores statsminister, at de netop har en perfektheds- og nulfejlskultur i de store og væsentlige ting og kan håndtere alle de – også – nødvendige type 2-fejl.

Alle er klar til at tilgive statsministeren for fejl under coronakrisen – bare ikke alle fejl. Og der er i hvert fald ingen i erhvervslivet, som tror på, at statsministeren opgør med nulfejlskulturen har nogen lang holdbarhedsdato, hvis erhvervslivet begår fejl, der påkalder sig regeringens vrede.