Banker undrer sig over kritik fra statsministeren: »Det kan vi ikke genkende«

Flere danske banker strækker sig længere, end de plejer, og mere end ni ud af ti erhvervskunder hjælpes under coronakrisen, lyder meldingen. Derfor forstår man ikke den kritik, som Mette Frederiksen rettede mod bankerne mandag aften. Ekspert advarer mod at skræmme bankerne til at træffe de forkerte beslutninger.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserede bankerne under pressemødet mandag aften. Vis mere samfundssind, lød budskabet. Bankerne undrer sig over kritikken, for de mener allerede, de strækker sig længere end normalt. Philip Davali/Ritzau Scanpix

På et over en time langt pressemøde mandag aften, hvor statsminister Mette Frederiksen præsenterede første del af planen for genåbningen af Danmark, faldt der også en kritisk bemærkning af til finanssektoren.

»Mit budskab er meget klart til alle banker: Hjælp jeres kunder igennem det her,« sagde hun og fortsatte: