Thomas Bernt: Ro på, erhvervsliv – I skal stoppe smitten ved at holde åbent

Erhvervslivet er hyret til indirekte at få den sidste godt en million danskere til at vaccinere sig. Her er seks bud på, hvordan signalerne fra statsministeren Mette Frederiksen efter pressemødet mandag aften om kampen mod den voksende coronasmitte vil påvirke virksomhederne og dansk økonomi.

Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om coronasituationen i Spejlsalen, 8. november 2021. Olafur Steinar Gestsson

Kernen i budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) til erhvervslivet mandag aften var sylespidst. Ansvaret for, at Danmark igen kæmper mod coronasmitten, og at der er over 2.000 nye smittede dagligt, har den betydelige del af befolkningen, der stadig er uvaccineret, helt præcis 23,5 procent eller godt 1,3 millioner danskere. Ingen peger fingre ad virksomhederne.

Så langt, så godt. Nu er spørgsmålet, hvad der venter erhvervslivet og dansk økonomi nu, hvor kampen mod coronavirussen genoptages. Her er seks bud: