Vores skattetryk mader regeringens bæst, den evigt voksende offentlige sektor. Men mens bæstet vokser sig stort og fedt, så lønsedlerne til det kan nå to gange rundt om Jorden, taber erhvervslivet alt for meget vægt på sigt.
Nye Borgerlige har fremlagt en stor økonomisk plan, og det er ikke et sekund for tidligt at tale om skat, der er en kæmpe klods om benet på erhvervslivet.
For det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det kun er DI, Dansk Erhverv, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og De Konservative, som ærgrer sig over, at der ikke er flere, der driver virksomhed, at der ikke er flere små, der får succes, at der ikke udklækkes flere store virksomheder, og at de få, der bliver store, flytter. At vi er i bund på antal selvstændige i EU, at alt for få gør sig til herre over egen formuevækst og investerer, som var det en folkesport – som vores naboer gør det (og nej, aktiesparekontoen skal ikke hives frem her, det er den eneste kanin i hatten).
Regeringen synes aldrig at have et problem med at pålægge erhvervslivet, investorer og »de rigeste« endnu flere skatter, på trods af at disse skaber rammer for job, plejer deres formuer selv og i forvejen betaler mest i skat.
Det er total arrogance over for dem, der betaler det gilde, der blandt andet er regeringsmedlemmernes egen fest, og som går til at skabe en politik, der resulterer i et dårligt miljø for de betalende selv.
Vi har:
39 skattestigninger yderligere under den nuværende regering til samlet 12 milliarder kroner.
Det højeste skattetryk i OECD.
Den næsthøjeste aktieskat i OECD.
Den højeste aktieskat i sammenligning med nabolandene (og eksempler med 53-300 procent skat på kryptovaluta grundet asymmetrisk skat).
En af verdens største offentlige sektorer og de femtehøjeste udgifter til drift af det.
En regering der konstant bruger udtrykket »gratis«, når nogen får noget, som er skattebetalt.
Og så spørger man sig selv, om dette kunne hænge sammen med:
At vi har det laveste antal selvstændige i EU.
At den økonomiske vækst ikke følger med den historiske vækst.
At et meget lille antal nye, store virksomheder er blevet udklækket over de seneste tiår.
At vi er bag ud på investeringskultur i forhold til naboer.
At der er interesse for udflytning ved succes.
Uigennemsigtighed: Man kan end ikke afkode, hvad der står på en lønseddel.
Det er ikke »elitært« at arbejde aktivt på at skabe appetit på investering, på at skabe og drive forretning eller på, at virksomheder vokser og bliver i Danmark. Tværtimod skaber det forspring.
Et godt miljø for erhvervslivet er, når der er gunstige forhold. Når det kan betale sig at arbejde fremfor ikke at arbejde. Når selvstændige også har en sikkerhedsline. Når skat ikke kriminaliserer, men ser indad, om beskatningen både er fair og skaber godt afsæt. Når både erhverv og befolkning har flere penge mellem hænderne, som kan investeres og derigennem booste virksomhederne eller investeres og yngle i det, folk har lyst til at gøre med deres allerede beskattede penge – uden at miste lysten på grund af uhensigtsmæssige skatter og afgifter.
Det sker, når der fra regeringens side kommer fokus på at gøre befolkningen selvforsørgende – fremfor afhængig af staten – og det reflekteres gennem skatten.
Her tror jeg, man kunne gøre sig en tjeneste og se på os selv, de hårde fakta. Sammenholde med regeringens ambitioner som iværksætternation og så revurdere de rammer, man har lavet. For ellers må man bare klø sig i hovedet og sige: Hvem gider snart det med penge og business i Danmark?
Så hvad med at følge nogle af de anbefalinger, som allerede er blevet regnet igennem?
Flad skat og ingen skjulte skatter i mystiske afgifter.
Sænk skat på aktier, øvrig investeringsskat samt positiv kapitalindkomst til 30-25 procent.
Sænk selskabsskatten til 15 procent
Sæt en prop i den evigt voksende offentlige sektor! Det kan ikke blive ved, vi kan ikke være derinde allesammen – in the belly of the beast.
