Ingen frygter længere ATP og deres 677 milliarder – men vi skal frygte politikernes uvidenhed og ligegyldighed

Et tab på 64 milliarder i 2022. Pæne mennesker bør være forargede over, hvad der foregår i landets største pengetank med en formue på 677 milliarder.

Martin Præstegaard har siden 1. juli sidste år været administrerende direktør i ATP og har forsvaret vores fælles pengetanks særlige investeringsstrategi. Niels Ahlmann Olesen (arkiv)

Glansen er gået af ATP.

Hvor er det behageligt let at kunne fælde en benhård dom over Danmarks største pengetank og pensionsgigant med en formue på nu 677 milliarder kroner. Selv i et år, hvor alle har tabt penge på finansmarkederne, har ATP, som skal yde et bidrag til vores alle sammens pension, leveret et overnormalt elendigt resultat.