Hård kritik af danskernes pengetank: »Man har lappet på et hjul, inden man var sikker på, hvor det var punkteret«

En række finans- og pensionseksperter efterlyser en politisk diskussion af ATP – danskernes fælles sparekasse – og sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvilken rolle pensionskassen skal spille i fremtiden.

Den obligatoriske pensionsordning ATP har været udsat for hård kritik de seneste mange måneder efter et historisk milliardtab i 2022. Administrerende direktør Martin Præstegaard har hele tiden har fremhævet, at danskerne ikke skal være bekymrede. Niels Ahlmann Olesen

Danmarks største og ældste pensionskasse ATP har mistet sin relevans og har klaret sig for dårligt på vegne af dens over fem millioner medlemmer.

Det mener en række eksperter, som påpeger, at der derfor er behov for, at politikerne genbesøger loven og gentænker, hvilken rolle danskernes fælles pensionskasse fremover skal spille i samfundet.