Det kan godt være, at danskernes fælles pengetank, ATP, har haft et katastrofalt 2022, men det er bare noget, som man må acceptere på grund af ATPs helt særlige rolle i samfundet.
Sådan lyder det nu fra topchef Martin Præstegaard, der torsdag præsenterede det dårligste resultat i pensionskassens 60-årige historie.
Rædselsåret er blevet understreget af årsregnskabet for 2022, som viser et tab på 41 procent af ATPs frie investeringsmidler – svarende til et minus på 64 milliarder kroner – før skat og omkostninger.
»Vores strategi giver op- og nedture og store udsving. Vi ligger skævt i forhold til andre. Vi vil altid stikke ud, enten i den ene eller anden retning. Det vil helt naturligt give omtale og kritik, og derfor vil vi gerne vænne alle til den forståelse, at det vil gå op og ned i ATP,« siger Martin Præstegaard til Berlingske.
ATP forvalter en samlet formue på 678 milliarder kroner. Pengene kommer fra, at stort set alle voksne danskere hver måned bliver trukket i ATP-bidrag på lønsedlen.
Rammerne om den obligatoriske pensionsordning er nedfældet i loven. ATP skal sikre, at alle danskere har en opsparing fra den dag, pensionslivet begynder, til det slutter. ATP er den eneste pensionsordning i Danmark, som lover et bestemt beløb udbetalt gennem hele pensionslivet.
Det har den konsekvens, at pensionskassen skal investere anderledes, end de fleste andre investorer.
Lovbestemte rammer
80 procent af den samlede formue bliver lagt i en »sikker« kasse, der investeres med meget lav finansiel risiko. På den måde kan ATP leve op til den udbetaling, som de har »lovet« os.
De sidste 20 procent – også kaldet bonuspotentialet – investeres med meget høj risiko. Formålet er, at denne lille del af formuen skal generere et så højt afkast, at det blandt andet bliver muligt at løfte danskernes opsparinger med inflationen.
Inflation er et mål for, hvor meget forbrugerpriserne stiger. Hvis befolkningens indkomst ikke følger med prisstigningerne, vil den enkeltes købekraft blive udhulet over tid.
To af landets førende eksperter inden for finans og pension, Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansen fra CBS, har for nylig offentliggjort en ny analyse, hvor de konkluderer, at ATP ikke er lykkedes med at undgå udhulning af opsparingerne i ti år.
Det er meget svært at generere det krævede afkast, hvis man alene har 20 procent af formuen at investere for. Derfor investerer ATP for lånte midler – også kaldet »gearing«.
Går det godt, kan man vinde ekstra med gearing. Går det omvendt dårligt, bliver tabet markant større. I flere år i streg har ATP da også leveret rekordafkast: I 2019 et afkast på 37 procent, 20 procent i 2020 og 28 procent i 2021.
Det dårligste år i historien
I 2022 bevægede markederne sig usædvanligt, da både obligationer og aktier faldt markant – og samtidig. Det førte til ATPs milliardtab, men på grund af netop gearing led pensionskassen et markant større tab end de fald, man generelt har set på markederne.
»Strategien betyder, at der vil være år med gevinster og år med tab. Men historien har vist, at der er flere år med gevinster, end der er tab. Derfor er strategien den bedste på lang sigt,« siger Martin Præstegaard.
Hvorfor er det godt at vinde markant mere, når I også taber markant mere end alle andre?
»Det vil være grundreglen, at det går sådan i strategien. Vi har en anden rolle, strategi og et andet produkt i pensionssystemet, og derfor vil vi altid ligge skævt i forhold til andre pensionskasser,« siger Præstegaard.
Med markante gevinster og markante tab rammer I så ikke relativt set samme niveau som alle mulige andre investorer?
»Vi mener, at vi over tid vil generere et større afkast. Over tid har strategien genereret et meget, meget stort merafkast. Betyder det, at vi ikke kan løbe ind i fem år, hvor vi vil ligge dårligere end alle mulige andre? Det kan vi sagtens komme til,« siger han.
Hvis I løber ind i flere dårlige år i streg, vil du så stadig fastholde, at jeres strategi er den rigtige?
»Det er et spændende spørgsmål. Vi vurderer hele tiden og altid vores situation. Det vil være uklogt af mig at sige, at vi bare holder fast uanset hvad. Den her strategi, skal man kun køre, hvis man er robust nok til at tage nogle hårde år – og det er ATP.«
Den måde ATP fordeler sine investeringer på i forskellige aktivklasser som aktier, obligationer, fast ejendom, infrastruktur mv. udspringer af en strategi, der har været anvendt i mange år.
Således viser historien, at denne investeringsstrategi aldrig har klaret sig dårligere siden 1935. Ifølge ATP ville strategien i langt de fleste perioder have skabt et større merafkast i sammenligning med »andre strategier«.
ATP har anvendt strategien i de seneste fem år. Ser man på dén periode har pensionskassen skabt et gennemsnitligt årligt afkast på seks procent. Det dårlige år 2022 har nedbragt gennemsnittet markant.
»2022 har været hårdt, og det har påvirket vores femårige gennemsnit på en hård måde. Sådan er det, når man lever i et hårdt år, og det vil også påvirke tallene de næste par år,« siger Martin Præstegaard.
Er det tilfredsstillende, hvis strategien leverer seks procent i gennemsnit – også i fremtiden?
»Nej, på lang tid skal vi gerne have et højere afkast end det, fordi vi skal tilstræbe inflationssikring,« siger han.
Høje krav til afkast
Ifølge ATPs egne beregninger skal det gennemsnitlige årlige afkast gerne ligge på omtrent 12 procent, hvis opsparingerne skal vokse i takt med en stabil, lav inflation på to procent.
Ifølge CBS-eksperterne Jesper Rangvid og Henrik Ramlau-Hansens beregning skal afkastet være på 20 procent – eller mere, før inflationssikring kan lykkes. Forskellen skyldes, at de medregner udgifter, såsom at pensionsudbetalingerne skal forlænges, fordi danskerne lever længere, end man regner med.
Tager man år 2022 væk og ser på, hvad ATP leverede i gennemsnitligt afkast i de fem år, der gik forud, lød tallet på 24 procent.
ATPs tabte langt det meste på sine investeringer i første halvår af 2022. Her mistede pengetanken 58 milliarder kroner. Det toppede med 73 milliarder kroner i tredje kvartal, men har siden rettet sig.
Uvejret på de finansielle markeder begyndte at fortage sig i årets sidste kvartal, og det afspejler sig ligeledes i ATPs regnskab, hvor man kan se, at blødningen stoppede. Isoleret set præsterede pensionskassen et positivt afkast i de sidste tre måneder.
»ATPs vigtigste opgave er at udbetale de pensioner, vi har lovet vores medlemmer. Det løfte holder vi. Uanset de store aktiefald og rentestigninger i 2022 så sikrer afdækningsstrategien i vores forretningsmodel, at vi altid kan udbetale det, vi har garanteret,« siger topchef Martin Præstegaard.
