Hvem skal rydde op i det uundgåelige økonomiske kaos i vækstmarkedslandene, hvis inflationen bider sig fast og tvinger USAs centralbank, Federal Reserve, til at begynde at sætte renten kraftigt op?
Normalt er det Den Internationale Valutafond, IMF, der har til opgave at redde lande væk fra afgrundens rand. Men det synes fonden lige nu ikke at være tilfreds med. Frem for at følge sin traditionelle rolle med at hjælpe kriseramte gældslande til at hjælpe sig selv, har IMF i stedet forsøgt at forvandle sig til en nødhjælpsorganisation.