Kaffepriserne er fordoblet. Hvor meget er du villig til at betale for en kop?

Inflation er et abstrakt begreb, men samtidig helt håndgribeligt i forhold til, hvordan vores leveomkostninger udvikler sig. Det bliver noget, vi skal forholde os til i stort og småt, og som vil udfordre den måde, vi har indrettet vores privatøkonomi på. Men en periode med inflation indebærer også store udfordringer for politikere og centralbanker, der står over for svære valg.

Verdensmarkedsprisen på kaffe er mere end fordoblet det seneste år. Det kommer også til at ramme danskernes indkøbskurv – i supermarkedet og nok også på kaffebaren. Thomas Lekfeldt

»Min kaffe er steget med 50 cent hver sjette måned.«

Min sidemand på en bar i Miami Beach satte lige før jul præcise ord på, hvad det abstrakte »inflation« kan betyde for den enkelte i dagligdagen.