Prisen på dine dagligvarer stiger: Her vil du kunne mærke det

Uanset om du fylder indkøbskurven med havregryn til børnene, mælk til kaffen eller en sixpack med øl til de senere timer, vil du i den kommende tid opleve prisstigninger på dine dagligvare – hvis ikke du allerede har mærket til dem.

De nye, høje priser kommer vi til at se gennem hele 2022. Sådan lyder udmeldingen fra Coop, der blandt andet har supermarkederne Irma, SuperBrugsen og Kvickly. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du skal have flere kroner op af lommen, når du skal smøre madpakken, fylde køleskabet og sætte mad på middagsbordet. Prisen på fødevarer i danske butikker stiger, og der kan være udsigt til en længerevarende fødevarekrise.

Landets dagligvarekæmper Coop og Salling Group er ikke meget for at fortælle, hvad regningen bliver. Men det vil en fødevareekspert gerne.

Danskerne har denne vinter skullet forberede sig på høje energiregninger på grund af rekordhøje priser på el og gas. Inflationen i Danmark steg i november til 3,8 procent fra 3,2 procent i oktober. Nu bliver også dagligvarer mål for prisstigninger.

At varerne på supermarkedernes hylder bliver dyrere er uundgåeligt, fortæller Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

»Alle fødevarer og råvarer stiger i pris, og vi ser tegn på en begyndende fødevarekrise. Det vil smitte af på priserne, som danskerne skal betale – vi har før set sammenhængen – at når prisen på korn stiger, stiger prisen på brød også. Vi får dyrere fødevarer,« konkluderer han.

Hvor dyrt?

Hos Coop, der blandt andet driver butikkerne Kvickly, SuperBrugsen og Irma, genkender man, at priserne på dagligvarer vil stige i det kommende år.

»Det er ikke kun hos Coop, at priserne hæves. De hæves i hele branchen, fordi indkøbspriserne stiger«, siger koncernens informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.

Han understreger, at stigende priser på logistik og el er med til at skabe ekstra store omkostninger for detailbutikkerne.

Hos Salling Group, der blandt andet står bag dagligvarekæderne Netto, Føtex og Bilka, bekræfter man, at danskerne vil opleve højere priser på visse varer. Ifølge detailgiganten er det de store udfordringer med forsyningskæderne, vejrforhold, stigende råvarepriser og den generelle store efterspørgsel på produkter, der er skyld i udviklingen.

»Mange leverandører er pressede af situationen, så det bliver dyrere for dem at fremskaffe og producere produkterne. Derfor er vi også nødt til at sætte priserne op i vores butikker. Men vi forsøger stadig at holde priserne så konkurrencedygtige som mulig,« siger Jacob Nielsen, der er presseansvarlig hos Salling Group.

Hverken Coop eller Salling Group kan komme med konkret tal eller eksempler på, hvor meget de vil hæve priserne.

»Det kommer til at variere meget fra vare til vare,« siger Jens Juul Nielsen.

Henning Otte Hansen fra institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, vil dog gerne sætte tal på.

»Jeg kan forestille mig, at den generelle prisstigning bliver omkring ti procent – ikke på alle fødevarer, men på de mest udsatte varer. Kornafhængige produkter som gryn, mel og brød bør der komme en synlig prisstigning på.«

Olie, høst og svinepest

Der er ikke ét svar på, hvorfor indholdet i din indkøbskurv får en højere pris. Først og fremmest skal man se mod de stigende oliepriser, forklarer Henning Otte Hansen. For prisen på landbrugsfødevarer følger i høj grad prisen på olie. Og hvis olieprisen får prisen på en vare som korn til at stige, stiger prisen på brødet, du putter i kurven, altså typisk også.

Men der findes flere andre faktorer end oliepriser: dårlig høst, forsyningsproblemer, små lagre og svinepest.

»Alt det her påvirker priserne opad. Men vi ser typisk også, at der måske overreageres: at man så hæver prisen ekstra meget for forbrugeren. Mange siger ‘nu ved folk, at der er dyre råvarer, så lad os hæve prisen lidt mere',« siger Henning Otte Hansen.

Det er derfor også svært at konkludere præcis, hvilke varer der bliver mål for den største stigning. Korn- og mælkeprodukter er Henning Otte Hansens bud. Men seniorrådgiveren understreger, at det også afhænger af det enkelte marked – på svinekød er priserne eksempelvis lave lige nu, fordi Kina igen producerer meget, og fugleinfluenza presser prisen på kylling ned.

Hos Salling Group forventer man, at prisstigningerne vil ramme store dele af den danske forbrugers indkøbskurv.

»Det kan eksempelvis være mejeriprodukter fra Arla, dåseøl fra Carlsberg, frugter på dåse eller eksempelvis morgenmadsprodukter fra Orkla,« siger detailkædens presseansvarlige, Jacob Nielsen.

Også i Coop anskuer man prisstigningen som noget, der rammer »meget bredt.«

»Dette udfald kommer ikke på baggrund af et års dårlig høst, så det kan ikke isoleres til bestemte varegrupper. Der er tale om, at det samlede omkostningsbillede vokser i alle led. Når det bliver dyrere at transporterer varerne, og når strømmen stiger, så bliver alle led også ramt,« forklarer Coops Informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.

Skvulp eller tsunami?

Problemet med de stigende priser på dine dagligvare er ikke kun aktuelt lige nu – eller blot nogle uger frem.

»Der kommer prisstigninger bredt i hele dagligvarehandlen. De prisforhold er dem, vi kommer til at se over hele 2022,« lyder det fra Coop.

»Det er utrolig svært at spå om. Men også de næste måneder skal vi være indstillet på prisstigninger på tværs af dagligvaremarkedet,« siger Salling Group.

Danskerne kan risikere, at de nuværende prisstigninger bliver hængende i længere tid, og at det bliver til en reel krise, lyder det fra seniorrådgiver ved institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Henning Otte Hansen.

»Det bliver spændende at se, om det her er et kortvarigt skvulp i priserne, eller om det er mere vedvarende. De foregående år har det typisk været en et- til toårig prisboble/fødevarekrise. Men jeg kan være bange for, at den her bliver mere vedvarende. Det her kan være starten på en længerevarende fødevarekrise.«

Kan supermarkederne lade være med at hæve deres priser?

»Det vil nok være dårligt købmandsskab, hvis de ikke vender omkostningen over mod deres forbrugere. Det er jo helt legitimt, at forbrugerne betaler for det. Supermarkederne skal jo tjene penge på det, men de skal ikke overreagere eller give andre skylden for at hæve prisen mere.«

Inflationen i Danmark steg i november til 3,8 procent, og nye prisstigninger på fødevarer kan tænde yderligere op under prisudviklingen. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere