Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

»Houston, we have a problem« – og 11 ugers barsel til mænd fikser det ikke

Problemet i debatten om ligestilling er, hvorfor mange af dem, som kæmper for kvoter og øremærket barsel, ikke vil diskutere nogle af de mere grundlæggende spørgsmål, som kan få kvinder til at vælge det private erhvervsliv og iværksætteri frem for et trygt job som chef i den offentlige sektor.

Susanne Mørch Koch, administrerende direktør i Tivoli, er en af de 71 kvindelige topchefer blandt Danmarks 1.000 største virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skal være temmelig hårdkogt – som mand eller kvinde – for ikke at studse over, at Berlingske for tredje år i træk kan berette om total stilstand i andelen af kvindelige topchefer i Danmarks 1.000 største virksomheder.

Stilstand kan være mange ting. Men når det gælder stilstand, så er der tale om en stilstand på et usædvanligt lavt niveau. Det må man sige, når der er 71 kvinder blandt landets 1.000 topchefer. Det er så få, at det ligefrem er sjovt at lave en liste over dem, fordi det er hurtigt at danne sig et overblik.

Hvis du læser videre, kan du finde listen nederst i artiklen.

Man kan nævne Anne Engdal Stig Christensen fra TV 2, Ester Baiget Arnau fra Novozymes, Susanne Mørch Koch fra Tivoli eller Kathrine Forsberg – topchef for Nordens største IT-selskab, Atea. Man kan godt lægge mindst en til på listen, for man kigger forgæves efter eksempelvis Karen Frøsig, topchef i Sydbank, på Berlingskes liste. Finansvirksomheder har ikke omsætning i traditionel forstand, og så er de ikke med på Berlingskes Guld1000-liste.

Andelen af kvindelige topchefer ligger altså i år på 7,1 procent – eller 7,2 procent hvis Karen Frøsig tælles med. Og det er jo ikke mange, når kvinder udgør 50,2 procent af befolkningen ifølge de seneste tal for Danmarks Statistik.

Thomas Bernt Henriksen er erhvervsredaktør på Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Man kan også vurdere tallene ud fra ranglister, og de bekræfter skævheden.

Den årlige globale rapport over kløften mellem kønnene, Gender Gap Report 2021, som World Economic Forum står bag, tegner således heller ikke noget ligefrem opløftende billede af ligestillingen. Ifølge den seneste rapport er Danmark nummer 29 ud af 156 lande på ranglisten over kløften mellem kønnene. Det kunne vi måske trække på skuldrene af, hvis ikke nummer et-fem på listen var Island, Finland, Norge, New Zealand og endelig Sverige, som vi altid sammenligner os med og spejler os i.

Man kan og bør ikke have et alt for idealistisk forhold til bestemte procenter eller ranglisteplaceringer. Det bliver aldrig sådan i frie lande – og da kun ved et tilfælde – at mænd og kvinder er totalt lige repræsenterede over alt, heller ikke i toppen af erhvervslivet, men man skulle måske tro, at der år for år i kraft af kvinders stadig højere uddannelse, indførelsen af måltal for andelen af kvinder i toppen af erhvervslivet og debatten om ligestilling generelt, herunder #MeToo-debatten, ville være en gradvis stigende andel af kvinder i toppen af virksomhederne. Sådan er det ikke, viser Berlingskes årlige liste over antallet af kvinder i toppen af erhvervslivet.

»Samfundsøkonomisk giver det ikke mening, at vi uddanner kvinder på så højt et niveau, og så er der så få af dem, der ender som topchefer. Vi får jo ikke det fulde udbytte af det potentiale, der er i kompetencepuljen, når vi kun bruger mænd som topchefer,« sagde Kathrine Forsberg mandag til Berlingske.

En ret skarp pointe, omend den ikke er ny.

Det var også den erkendelse, som tidligere på året fik netop Sydbanks Karen Frøsig til at skifte standpunkt, så hun nu støtter kønskvoter i erhvervslivet:

»Der er ikke andet at gøre end at lave tvungne kvoter for kvinder både i bestyrelser, på ledelsesniveau, og hvor det ellers giver mening at lave det,« sagde hun til Berlingske i sommer. Det vakte opsigt.

Vi har endnu ikke fået kvoterne i erhvervslivet, men vi har netop fået aftalen om en ny barselsordning mellem arbejdsmarkedets parter, der dels indebærer en total ligestilling af mænd og kvinder i forhold til barsel, og dels indebærer, at 11 uger af barslen er reserveret mænd.

Nu kan arbejdsgiverne ikke længere regne med, at mænd oftest kun er borte et par uger, når de skal være fædre. Man kan sagtens diskutere, om den nye barselslov giver mere eller mindre frihed til familierne, men ingen kan anfægte, at der nu er ens regler for mænd og kvinder.

Men hvis man tror, at den nye barselsordning er en slags ligestillingsmagi i erhvervslivet, tager man naturligvis fejl. Selv med den nye barselsordning vil det kun meget langsomt øge andelen af kvinder i toppen af erhvervslivet.

På en måde er kønskvotering et bedre instrument, men kun på en måde. Sagen er, at kvoter kun vil have betydning i større virksomheder. Det er umuligt at indføre kvoter for ledelsen af virksomheder med to ansatte, og derfor vil man heller ikke gå den vej. Kun større virksomheder vil blive reguleret. Loven om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn gælder således kun cirka 1.400 virksomheder – nemlig de store af slagsen. Den nye barselsordning gælder til sammenligning for alle virksomheder.

Der er så uendelig meget, som vi burde tale om, når vi taler om at få flere kvinder i toppen af erhvervslivet, men ikke gør:

1. Topskat. Kvinder reagerer tre gange så meget på en høj topskat som mænd. Det er sund fornuft, at man spørger, hvad man får ud af at arbejde en time ekstra.

2. Krav til topchefer i finanssektoren. Vi kan alle godt lide, at der er styr på bankerne, men de firkantede regler, der regulerer, hvem der må sidde i toppen af bankerne, de såkaldte fit & proper-regler, forhindrer kvinder i at få topjob i finanssektoren.

3. Venturekapital. Den er helt gal der, hvor de nye virksomheder skabes. Kun to procent af venturekapitalen går til kvinder, 98 procent til mænd, viser tal fra ByFounders. Kvinder er helt tabt, hvor de nye virksomheder bygges op, og så er det måske ikke så sært, at der er få kvinder i toppen af erhvervslivet.

4. Virksomhedernes størrelse. Man kunne også tage en debat om, hvordan vi i Danmark får den gennemsnitlige virksomhed til at være bare lidt større, fordi det betyder, at flere kvinder bliver en del af fødekæden til ledelsesjobbene i større virksomheder.

Der skal nok være dem, der vil slå syv kors for sig ved at diskutere topskat eller venturekapital som vejen til mere ligestilling. Nogle vil med sikkerhed sige, at det er et forsøg på at fjerne fokus fra kvoter og barsel. Sludder og vrøvl.

Problemet er snarere, hvorfor mange af dem, som kæmper for kvoter og øremærket barsel, ikke vil diskutere nogle af de mere grundlæggende spørgsmål, som kan få kvinder til at vælge det private erhvervsliv og iværksætteri frem for et trygt job som chef i den offentlige sektor.

Der er måske ligeså meget ligestilling i at sænke topskatten – også for kvinder alene – som i at indføre 11 ugers øremærket barsel til mænd.