Antallet af erhvervsaktive kvinder i toppen af indkomstskalaen er steget med 30 procent på ti år. Samtidig er de negative effekter af skatten blevet flere.
Det skriver Børsen.
Topskatten rammer især kvinderne, fordi det fortsat er dem, der laver mest i hjemmet, vurderer Anders Holm, der er professor på Københavns Universitets Sociologiske Institut. Han mener, den høje topskat gør det umuligt for danske familier at få råd til hushjælp.
»I forhold til andre lande som USA og England har man i Danmark sværere ved at få råd til hjælp i hjemmet til pasning af børnene og hjælp til rengøring, hvilket er ydelser, der kan erstatte ens egen arbejdskraft i hjemmet. Mange kvinder takker derfor nej til en højere indkomst, da det ikke kan betale sig for dem, fordi skatten tager så meget af deres løn,« siger han til Børsen.
Ifølge Finansministeriet reagerer kvinder mere negativt på konsekvenserne af en høj marginalskat, end mænd gør. Man regner med, at den negative effekt af topskatten er tre gange så udtalt for kvinder som for mænd.
Ifølge DI er årsagen, at kvinder er mere fokuserede på, hvad den økonomiske gevinst er ved at arbejde en time mere i forhold til at bruge tiden på noget andet. F.eks. at ordne vasketøjet eller hente børnene i børnehaven.
