Her er fagbevægelsens største frygt: Mød 22-årige Rosa Gregersen

De 4.000 blå Wolt-bude i Danmark dominerer ikke blot gadebilledet i København og andre store byer. De er også en synlig og højlydt påmindelse om et af de største problemer for den etablerede fagbevægelse og de etablerede arbejdsgiverorganisationer. Nemlig at arbejdsmarkedet af i morgen er anderledes end arbejdsmarkedet af i går.

Rosa Gregersen er glad for sit job som Wolt-bud. »Jeg ønsker ikke, at min frihed bliver taget fra mig,« siger hun.
Rosa Gregersen er glad for sit job som Wolt-bud. »Jeg ønsker ikke, at min frihed bliver taget fra mig,« siger hun. Tobias Kobborg

Søndag havde jeg tømmermænd. Formentlig ligesom resten af landet oven på den historiske EM-kvartfinale.

Jeg gik ned på min lokale Jagger-burgerbar, købte en burger og satte mig til at vente mig på den. Det var jeg en af de få, der selv gjorde. I løbet af den halve time jeg sad på Jagger, var der masser af andre kunder. De var der bare ikke for at hente mad til dem selv.