Statens rolle i Bella Center-redning stinker

Et opsigtsvækkende opgør er brudt ud om kriseramte Bella Center. I en redningsaktion overtager en investorgruppe halvdelen af aktierne i selskabet, mens Nordea og statslige Vækstfonden kommer til at eje resten. Det har givet ballade og sætter spot på et ømtåleligt emne: Hvad er Vækstfondens rolle og eksistensberettigelse?

Coronakrisen har sendt Nordens største messecenter, Bella Center, ud på kanten af afgrunden. Nu skal nye aktionærer, herunder Vækstfonden, redde virksomheden. Linda Kastrup

Det er på mange måder et hæderværdigt job at være med til at hjælpe nye virksomheder på vej og skabe arbejdspladser. Siden sin etablering i 1992 har statslige Vækstfonden finansieret over 10.000 virksomheder for mere end 38 milliarder kroner.

Vækstfonden lever på mange måder et stille liv uden for offentlighedens søgelys. Det er en fejl, som betyder, at fondens enorme indflydelse i høj grad er underbelyst.