I de seneste uger har det ikke skortet på taler fra fremstående ledere om deres landes forhold til Kina og de mulige økonomiske konsekvenser af en geopolitisk mere fragmenteret verden. Det er en tiltrængt debat – og på tide at tage den. Men debatten bør forholde sig til et helt grundlæggende spørgsmål: Kan rivalisering og økonomisk integration sameksistere, og i givet fald under hvilke betingelser? Svaret vil afgøre den globale økonomis skæbne.
Geopolitik og international økonomi har længe fulgt to forskellige paradigmer. Udenrigspolitiske eksperter ser ofte global politik som et nulsumsspil, hvor ét land vinder, hvad et andet taber. Økonomer har derimod tendens til at fokusere på, hvad der gensidigt kan vindes på multilateralt samarbejde og markedsintegration. De to modsatte paradigmer har været flettet sammen af en fælles tro på, at samhandel og åbenhed var i selv USAs interesse som supermagt. Fordelene var større end omkostningerne.
