Ingen kan være i tvivl om, hvad det er for et eller to spørgsmål, som vi alle stiller os oven på nogle af de mest dramatiske dage i fagbevægelsens nye historie. Uanset størrelsen af den tue, som væltede Lizette Risgaard lørdag efter 43 år i fagbevægelsen og otte år som den mest magtfulde repræsentant for lønmodtagerne, så er det, vi alle vil vide, hvem i fagbevægelsen top der vidste hvad og hvornår, samt hvem som i FH og i andre forbund dækkede over Lizette Risgaards upassende opførsel.
Det er også helt afgørende spørgsmål for fagbevægelsen selv. Uden et udtømmende svar på, hvad er foregået, er det umuligt på bare nogle få uger at finde en person, som er tilstrækkelig uplettet af Berlingskes og Ekstra Bladets afsløringer til at kunne stå i spidsen for FH efter en ekstraordinær kongres og dermed trække FH ud af sin dybe troværdighedskrise.
