Det var vel i slutningen af 2021, at jeg på en dag fik to kraftige signaler om, at der var noget galt. Min personlige træner fortalte mig, at han havde købt bitcoins, fordi han kendte så mange, der havde tjent penge på det, og min datter, som gik i 9. klasse, fortalte, at nogle af veninderne fra parallelklassen var begyndt at få mad leveret med budtjenesten Wolt i spisefrikvarteret.

2021 var et vildt år for venturemarkedet globalt og i Danmark. I Vækstfonden, hvor jeg var bestyrelsesformand på det tidspunkt, finansierede vi 1.624 virksomheder for seks milliarder kroner og leverede et resultat på 4,2 milliarder kroner. Vi havde særligt fokus på blandt andet de grønne og bæredygtige virksomheder, som Vækstfonden i 2021 investerede over 800 millioner kroner i.

I 2021 kunne de fleste iværksættere og ledere af vækstvirksomheder udstyret med en visionær idé og en vest fra Patagonia skaffe kapital, specielt hvis planen lovede høj vækst, fokus på bæredygtighed og markedsdominans inden for få år.

Med højere renter, krigen i Ukraine og frygt for recession skiftede markedet for finansiering brat. Som verdens nok mest respekterede investor, Warren Buffett, engang sagde: »Når tidevandet går ud, kan man se, hvem der har svømmet uden badebukser.«

2022 blev svært for venturemarkedet. Første kvartal af 2023 har ifølge Carta, en af verdens førende udbydere af infrastruktur og services for vækstvirksomheder til at rejse kapital, accelereret den negative trend. Cartas data dækker det amerikanske marked, og USA har tidligere vist sig at være en udmærket »kanariefugl i kulminen« for, hvad der kommer til at ske i Danmark.

Værdiansættelser dykker

Så hvad er det, der sker lige nu? For det første er værdiansættelserne af investeringer i iværksætter- og vækstvirksomheder faldet sammenlignet med for et år siden. For de helt tidlige virksomheder er værdiansættelserne faldet med ni procent. For virksomheder, der er kommet længere og skal rejse det, man kalder B- og C-runder, er værdiansættelserne nede med henholdsvis 43,9 og 32,9 procent Men endnu vigtigere: Antallet af investeringer er mere end halveret. Der er intet, der tyder på, at andet kvartal af 2023 bliver bedre.

Samtidig er der en større og større del af investeringerne, som kommer fra såkaldte »bridgerunder«. Det vil sige, at de eksisterende og ikke nye aktionærer finansierer væksten. Ofte af nød. I 2020 var det tal seks procent. I 2023 har  det indtil videre været tilfældet i næsten 23 procent af finansieringerne.

Investorerne passer bedre på deres penge, blandt andet fordi de ved, at deres eksisterende investeringer kan få brug for kapital. De bruger længere tid på at analysere nye investeringer. Og de stiller højere krav til virksomhedernes planer. Er planen realistisk? Kan virksomheden tjene penge og dermed blive finansielt bæredygtig? Har ledelsen erfaring med at drive en virksomhed, som både vokser og tjener penge?

Det kan lyde som åbenlyse krav at stille, men specielt kravet om at tjene penge og dermed skabe en finansielt bæredygtig virksomhed er nyt for mange unge ledere, som kun har drevet virksomhed efter finanskrisen i 2008.

Jeg oplever mange iværksætter- og vækstvirksomheder, som lige nu er i gang med en omstilling fra en strategi om »vækst for enhver pris« til en »profitabel vækst«-strategi. Det er markante omstillinger, som kræver strategisk prioritering, nye processer og skarpere rapportering. Nu er bruttomargin, omkostninger og arbejdskapital vigtigere end toplinje og antallet af nye kunder. Det er en total ændring af ledelsesopgaven for de personer, som står i spidsen for transformationen. Gamle dyder og købmandskab er tilbage.

Generelt er det selvfølgelig en sund udvikling. Når man fokuserer på at skabe overskud, tvinger man sin organisation til at lave produkter og services, som kunderne er villige til at betale for.

Det betyder dog også, at der er forretningsmodeller, som ikke overlever. Personligt tror jeg, at mange såkaldt micro mobility-virksomheder (deleløbehjul og -cykler) og udbringning (mad og andre varer leveret med kort varsel) kommer til at bukke under, når investorerne mister tålmodigheden, og kunderne skal betale de faktiske omkostninger for den leverede service.

Det samme gælder mange af de rene e-commerce virksomheder, hvor høje marketing- og fragtomkostninger – kombineret med kunder, som faktisk gerne vil bruge tid i fysiske butikker – gør dem urentable.

Fire gode råd

I sidste uge læste jeg en god, lille og simpel guide i »The Entrepreneur«, der giver fire råd til iværksættere og ledelse, som er i gang med omstillingen til profitabel vækst:

1. Sørg for, at den nye forretningsplan er realistisk med en klar vej til rentabilitet med specifikke mål og tidslinjer.
2. Vær disciplineret omkring udgifter. Brug selskabets penge, som var det dine egne.
3. Fokusér på prisfastsættelsen af dine produkter og tjenester. Prisen skal dække både omkostninger og generere et overskud. Vil kunderne ikke betale den pris, har produktet ikke en eksistensberettigelse.
4. Fokusér på at skabe værdi for dine kunder. Får kunderne større værdi, end de betaler, kommer de igen og anbefaler deres venner at prøve dit produkt.

De virksomheder, som overlever, og som investorer vil investere i, har en finansielt bæredygtig model. Ledelsen er i stand til at omstille sig og få organisationen til at forstå vigtigheden af at tjene penge. Finansielt bæredygtige virksomheder vokser ofte langsommere, men de er mindre afhængige af ekstern finansiering og bevarer dermed den strategiske frihed. De svømmer med badebukser på.

Tue Mantoni er bestyrelsesformand og investor i danske vækstvirksomheder