Først Hørsholm så København? Udskudt vaccineplan har direkte konsekvens for omfanget af restriktioner

Beslutninger har konsekvenser. Det gælder også Sundhedsstyrelsens beslutninger om at smide godkendte vacciner ud af vaccineplanen. Færre vaccinerede betyder, at der er flere, der kan blive smittet. I de kommende uger skal den lave dødelighed ikke kun indgå i diskussionen af vaccinerne, men også i hastigheden af genåbningen og behovet for restriktioner. Vi kan genåbne meget mere om ikke lang tid.

Der udbrød spontant fester i Madrids gader, da regeringen i Spanien forleden lod nødretstilstanden udløbe. Sundhedsmyndighederne var skuffede over brud på coronarestriktionerne. Susana Vera/Ritzau Scanpix

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har hen over vinteren været regeringens ankermand med hensyn til spredning af frygt og usikkerhed. Med trusler om virusmutanter, når coronanyhedsstrømmen blev for positiv. Med stramme fortolkninger af eksperternes udregninger for at bremse ethvert forsøg på genåbning. Som i februar, da en minimal åbning af samfundet ville føre til 870 indlagte i april.

Og så pludselig var det sundhedsministeren, der undsagde statsminister Mette Frederiksens (S) mudrede udtalelser om, hvordan verden skal se ud på den anden side af coronakrisen: