Socialdemokrater er solidariske – men ikke med dig

Er du folkepensionist? Bosat uden for de største byer? Traditionel lønmodtager og medlem af en fagforening? Intet problem. Så mærker du solidaritet, fællesskab og mor Mettes mildes gaveregn. Men er du ung? Storbyboer? Freelancer? Selvstændig? Kulturarbejder? Så bare glem det. Du må klare dig selv.

»'Hele Danmarks Mette' har demonstreret, at solidaritet ikke handler om, hvor hårdt du er ramt af krisen. Det handler kun om en ting: Kan du være med til at sikre Socialdemokratiet genvalg?« skriver Zenia Stampe. Mads Nissen/Politiken

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Corona har været en fremkaldervæske for Mette Frederiksen. Hun er sprunget ud som den mest suveræne magtpolitiker siden Anders Fogh. Og Socialdemokratiet har vist sig som et magtparti, der evner både at bøje principper og få medlemmer til at klappe i takt. Det er en svær kunst. Tillykke med det.