Bidrager din virksomhed positivt til verden?
Paul Polman og Andrew Winston stiller spørgsmålet til virksomhedsledere og svaret blafrer ofte i vinden. Nervøst svarer mange, at de forsøger at sænke deres CO₂-udledning. At de stiller krav til leverandører. Dokumenterer og går længere end lovkrav.
Men er det nok?
Polmans svar er nej og hans spørgsmål gav i sidste uge genlyd i London i det 600 år gamle Guildhall Palæ til Thinkers50 Gala, som Financial Times kalder ledelsens svar på Oscar-uddelingen. To dages galla, der afsluttes med kåringen af verdens 50 vigtigste ledelsestænkere.
Igen i år sad jeg med ved et at bordene som gæst. Jeg følte mig heldig at være sammen med stjerner, få ville genkende i køen i supermarkedet, men hvis ideer og bøger har præget tænkningen hos utallige topledere og deres organisationer verden over.
Navne som Amy Edmondson fra Harvard (kendt for sit arbejde med psykologisk tryghed og bestselleren »Den frygtløse organisation«), Adam Grant fra Wharton (organisationspsykolog og forfatter til blandt andet »Tænk igen« og »Give and Take«), Megan Reitz (medarbejderaktivisme og forfatter til »Speak Up«) og Dorie Clark (ledelsescoach og forfatter til bestsellerne »Stand Out« og »The Long Game«).
HVORDAN vi arbejder sammen
På listen over de 50 vigtigste tænkere taler de to førstnævnte begge om, HVORDAN vores arbejdsliv kan fungere bedre. Hvor nogle ledere for få år siden frygtede at større tryghed ledte til dårligere resultater, er det nu åbenlyst for de fleste, at psykologisk tryghed er en forudsætning for de bedst mulige langsigtede resultater.
Det var derfor ingen overraskelse, at Amy Edmondson modtog hovedprisen som den førende ledelsestænker i verden igen. Psykologisk tryghed er vitterligt en idé, hvis tid er kommet og er aktuel som aldrig før med hendes nyeste bog »Den rigtige slags forkert«. Adam Grant modtog andenpladsen for sit opgør med dårlig ledelse og forskning i mere inspirerende måder at arbejde sammen på.
HVAD vi stræber efter
Mens de to første høster applaus og nik, har nummer tre et spørgsmål, som godt kan skabe lidt nervøsitet hos mange topledere.
Tredjepladsen gik til Andrew Winston og Paul Polman og deres agendasættende spørgsmål: Er verden bedre, fordi din virksomhed eksisterer?
Hvis svaret er ja, er man »Net Positive«, som også er titlen på deres seneste bog.
Når alt kommer til alt, bidrager man positivt, ikke bare til sine aktionærer, medarbejdere og kunder, men til samfundet, verden og vores planet set i bredest mulige forstand ved at tage ansvar for hele sit virke og sin værdikæde.
Winston og Polman insisterer ikke bare på, at det er muligt, men også at det er nødvendigt, at hæve barren fra »bæredygtig ledelse«, til at virksomheder er regenerative og giver mere, end de tager. De mener ikke, at løsningen er mindre vækst. Det er ikke nok at forbruge mindre eller at være filantropisk, for det mindsker bare de problemer, vi oplever. Vi er nødt til at løse dem, og verdens virksomheder har en afgørende rolle i at det sker.
Polman har selv prøvet at efterleve dette i sin tid som koncern-ceo for Unilever, der 11 år i træk blev kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed, og han bemærker, at det bidrog til både samfundet og langsigtede økonomiske resultater for aktionærerne. Han peger på et stigende antal aktivistiske virksomheder, der arbejder for at øge de politiske krav til klimapolitik, som vil være kulstofpositive, som støtter rettigheder for LGBTQ-borgere og samarbejder dybere med leverandører, kunder, branchekollegaer og myndigheder for at adresserer systemiske problemer.
Virksomheder kan ikke nøjes med at sænke den skade, de gør, ved for eksempel at udlede mindre CO₂. Hvor grøn omstilling kan handle om at være »mindre dårlig« og bæredygtighed om at være neutral, går Winston og Polmans bevægelse efter at være positive for verden. Det er ikke nok at mindske skaden, man gør. »Net positive« er at give mere tilbage, end man tager, og reparere den skade, der er sket. Skiftet til netto positiv og regenerativ ledelse er en udfordring, vi må tage på os og som medfører to spørgsmål:
1. Hvordan kan vi tjene penge på at løse verdens problemer, frem for at skabe dem?
2. Er det godt for verden at vores virksomhed eksisterer?
Det er både muligt og nødvendigt, at flere når til svaret ja på begge spørgsmål, selvom ingen efter Polmans mening kan svare fuldstændigt ja til begge endnu. Han hævder, at det vil blive den største forretningsmulighed i verden.
Det er helt afgørende at få skabt et erhvervsliv og et forbrug, hvor det er tænkt ind i grundpræmissen, at det kan skalere, så vi kan få mere af det, der bidrager positivt. De, som ikke gør det, risikerer deres status som samfundsborgere, og at de yngre generationer ikke ønsker at arbejde for dem. Det begynder med store spørgsmål, og de skal følges op med handling.
Christian Ørsted er ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter
