Farvel til et møgår. Goddag til et nyt, fristes man til at sige.
Selvfølgelig er der håb, når alt peger på, at der i 2021 på grund af vaccinerne kommer styr på coronasmitten, så samfundene, økonomierne og virksomhederne kan vende tilbage til en slags hverdag.
Det er et vilkår, at dybe kriser har lange haler. Tusindvis af virksomheder, især de mindre virksomheder, er hårdt ramt af krisen. Coronakrisen har udløst dybe forandringer i vores adfærd som forbrugere. Og ikke mindst staterne har gældsat sig for at komme gennem krisen. Hertil kan føjes alt det, vi ikke ved om konsekvenserne af epidemien.
I det miljø kan det virke heroisk at ville forsøge at udpege fem topfolk fra erhvervslivet, som det er værd at holde øje med i 2021. En sådan liste vil med sikkerhed blive overhalet af virkeligheden, og den vil lige så sikkert dele vandene.
1. Mads Nipper – en skræmmende stor grøn udfordring
Ved årsskiftet overtager Mads Nipper jobbet som topchef i energigiganten Ørsted efter superstjernen Henrik Poulsen. Selskabet har aldrig været mere værdifuldt end nu med en markedsværdi på 534 milliarder kroner og Danmarks tredjebedste omdømme ifølge Berlingskes årlige imageanalyse, kun overgået af Lego og Novo Nordisk.
Enhver ny topchef har brug for en god start, selvom Nipper ikke står med et akut behov for at ændre strategien eller vende skuden ligesom den nye topchef i ISS, Jacob Aarup-Andersen.
Nipper gav et usædvanligt indblik i sig selv, da han i Berlingske i julen fortalte om sin tro og sine værdier: »Jeg mener ikke, at der er en indbygget brutalitet i kapitalismen, men at kapitalismen kan udøves på en måde, så det bliver brutalt.« Der er noget at leve op til.
Nipper har landet et fantastisk job og en skræmmende stor grøn udfordring med at skulle forvalte en kæmpesucces under intens politisk opmærksomhed. Kryds fingre.
2. Lars Sandahl Sørensen – omringet af konkurrence
Et møgår for dansk erhvervsliv sluttede med en møgnyhed for DI og dets direktør, Lars Sandahl Sørensen. Vindgiganten Vestas tog op til jul sit gode tøj og gik til Dansk Erhverv.
»Vi har valgt at melde os ind i Dansk Erhverv, fordi vi mener, at der på nuværende tidspunkt er et godt match mellem det, de arbejder for, og de interesser, vi har,« sagde Anders Riis, kommunikationschef hos Vestas, til Børsen. Det er en bombe. Vestas er en industrivirksomhed, som i princippet intet har at gøre i Dansk Erhverv, der især organiserer serviceindustrien.
DI er en stor hval i erhvervslobbyen. Det er Lars Sandahl, der indgår de store overenskomstaftaler for industriens område. De store trepartsaftaler om lønkompensation og arbejdsfordeling i 2020 havde naturligvis DIs medvirken. Sandahl scorede desuden en sejr, da Dansk Byggeri i juni nedlagde sig selv og blev en del af DI. Alle de gode nyheder er imidlertid hurtigt glemt, når en virksomhed som Vestas smutter.
Konkurrencen mellem erhvervslivets lobbyister er blevet skærpet i 2020. Den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, og direktøren for SMVdanmark, Jakob Brandt, udfordrer DI. Måske Lars Sanddahl skal sætte sig et nytårsforsæt om at tage fløjlshandskerne af både i forhold til regeringen og konkurrenterne.
3. Karsten Dybvad – nu skal redningsmanden vist til at levere
Formanden for Danske Bank, Karsten Dybvad, står med et nødlidende projekt. Opgaven med at genrejse Danmarks største bank fejlede i 2020. Først var der balladen om udbyttebetalingen i starten af coronakrisen, så var der uroen om Dybvads eget bestyrelseshonorar, solokrav om skærpede krav til boligkøbernes økonomi, så ramte gældssagen, og så skulle banken håndtere, hvordan man med æren i behold fyrer sig til at blive en bedre bank.
»Min grundlæggende opgave er at få Danske Bank tilbage i en situation, hvor der ikke diskuteres, om man kan have tillid til banken eller ej, for det har man selvfølgelig. Det vil være mit slutmål, at vi ikke står og snakker om det om et, to eller tre år – hvor lang tid det nu tager,« sagde Dybvad i et interview med Berlingske i starten af 2019. To året er gået.
Tilliden til Danske Banks bestyrelsesformand blev svækket yderligere i 2020. Hvor lang er tålmodigheden hos hovedaktionæren A.P. Møller Holding?
4. Nina Smith – reformdronningen skal holde liv i sit projekt
Alt tyder på, at 2021 bliver et lige så godt år for Nina Smith som 2020. Succes som bestyrelsesformand i Forenet Kredit, hovedejeren af Nykredit, og succes som økonom. Det var i 2020, at regeringen udstyrede Nina Smith med sin egen kommission.
Kommissionen har fået det lidt kryptiske navn »Kommission for 2. generationsreformer«. Nina Smith-kommissionen skal følge op på de seneste årtiers store arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer med reformer, som ikke må gøre ondt på nogen.
I finanslovsforhandlingerne forærede finansministeren en ekstra julegave til Nina Smith, da han bad hende om allerede til foråret at levere nogle reformsvar, der kan indfri De Radikales krav om, at der findes et øget arbejdsbud for at opveje regningen for indførelsen af retten til tidlig pension, Arne-reformen.
Vi er nogle, der i 2021 er optaget af at finde ud af, om Nina Smiths kommission reelt er uafhængig af regeringen eller ej. Kommissionen har hverken sit eget uafhængige sekretariat og refererer til et ministerudvalg, der kan kigge professoren over skuldrene. Sådan var det ikke med Velfærdskommissionen.
5. Jakob Riis – testkongen vil også redde Danmark
Falck-bossen, Jakob Riis, stirrer ind i 2021 på ryggen af en helt bemærkelsesværdig sejr i kampen mod corona. På få uger lykkes det ham i en koalition af sund fornuft sammen med SOS International og Copenhagen Group at få regeringen til at droppe modstanden mod private lyntest.
»Jeg forstår ikke, hvorfor man vender det blinde øje til noget, som kunne være et fantastisk supplement til de test, som det offentlige tilbyder,« sagde han til Berlingske allerede 24. november. Kun 14 dage senere lød det så fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at man nok »havde talt lidt for meget om ulemperne ved lyntest«. Lillejuleaftensdag blev over 80.000 danskere lyntestet for corona.
Riis kan se ind i 2021 med fortrøstning. Sejren i kampen for lyntest er en sejr for Falcks omdømme i offentligheden. Det er der stadig brug for efter Bios-skandalen for seks år siden; det er kun halvandet år siden, at Falck indgik et forlig til 152,5 millioner kroner om sagen.
Riis er foruden at være Falck-topchef også formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvor han står i spidsen for at modernisere hele erhvervsfremmesystemet. Og i juledagene meldte han sig til være en del af Danmarks Konkurrenceevneråd i regi af Industriens Fond sammen med 20 andre markante erhvervsfolk, herunder PFAs Allan Polack og Mai-Britt Poulsen fra Boston Consulting Group.
Det går godt for den tidligere kronprins i Novo Nordisk. Vi må håbe for hele erhvervslivet, at Riis er klar til nye kampe i 2021.
