Toplobbyist i skarp kritik af Folketinget: Samfundet opsagde brandforsikringen, mens huset var i brand

Den nye adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, ser tilbage på coronakrisen med en blandet fornemmelse. Afskaffelsen af paragraf 27 i epidemiloven er et lavpunkt i samfundets kontrakt med virksomhederne, siger Jakob Brandt, der tiltrådte som direktør i SMVdanmark under coronakrisen.

Jakob Brandt fra SMVDanmark PR-foto

»Jeg ved godt, politikerne vil sige, at epidemiloven var beregnet på lokale smitteudbrud og ikke pandemier. Men bare at afskaffe den svarer til, at dit forsikringsselskab opsiger din brandforsikring, netop som der er gået ild i huset.

Den nye administrerende direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, ser tilbage på coronakrisen med en blandet smag i munden. Afskaffelsen af paragraf 27 i epidemiloven er et lavpunkt i samfundets kontrakt med virksomhederne, siger Jakob Brandt, som tiltrådte som direktør i SMVdanmark under coronakrisen. Han afløste 1. juli direktøren gennem de seneste ti år, Ane Buch, og skal nu repræsentere de 18.000 medlemsvirksomheder i landets tredjestørste erhvervsorganisation efter DI og Dansk Erhverv.