Business

Danmarks skilsmisse fra briterne har taget 57 år – måske vi skulle stå ved vores ægteskab med EU

Berlingskes erhvervsredaktør fortæller i dette essay historien om et berømt pressemøde mellem den franske præsident, de Gaulle, og den britiske premierminister, Harold Macmillan, i januar 1963. Vi kan lære meget af pressemødet, hvor de Gaulle sendte Storbritannien ud i kulden, for nu har briterne selv valgt det. Det er på tide, at vi taler om, hvad Brexit betyder for Danmark, og ikke hvad Brexit betyder for briterne.

Den franske præsident Charles de Gaulle og den britiske premierminister Harold Macmillan var symbolerne på den tidlige splittelse mellem Europa og Storbritannien. I 1963 blev det til et fransk veto mod britisk optagelse i Fællesmarkedet efter et topmøde mellem netop de Gaulle og Macmillan. Billedet er fra et tidligere topmøde i november 1961. AFP/Ritzau Scanpix

Vi er et sært folk.

Storbritanniens skilsmisse fra Europa har i præcis tre og et halvt år været næsten en besættelse. De fleste danskere var i de mest hektiske Brexitdage på fornavn med formanden for Underhuset, i hvert fald mens han hed John Bercow, manden med de påfaldende slips. Efter Bercows afgang som Mister Speaker i oktober 2019 var det oven i købet et regulært journalistscoop, at DRs London-korrespondent Kim Bildsøe Lassen kunne få et interview med ham; en hel del danskere er i dag bedre inde i de parlamentariske spilleregler i det britiske parlament end i Folketinget.

Andre læser også

  • Bøger
    2 x 6 stjerner: De var stærkt irriterede på hinanden, men kæmpede på samme side og endte som to af det 20. århundredes betydeligste politiske ledere
  • Kronikker
    Abonnement
    Varslede 10erne det liberale demokratis endeligt i Europa?
  • Internationalt
    Udenrigschef vil gøre EU til supermagt via magtens sprog