For ikke så lang tid siden var jeg til en middag, hvor to erhvervsfolk diskuterede corona. De kunne begge berette om stor travlhed og bugnende ordrebøger, hvilket jo kun er positivt. Mens den ene havde givet medarbejderne lønforhøjelse, men fastholdt en arbejdsuge på flere timer end politiet tillader, havde den anden valgt at gå en anden vej. I hans virksomhed havde de givet medarbejderne fri til kun at arbejde med de bedste kunder. De ulidelige måtte gå et andet sted hen.
Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg helst selv vil arbejde. Groft sagt er det et valg mellem penge og værdier, og selvfølgelig foretrækker jeg den arbejdsplads, som ikke tror, at en lønforhøjelse er svaret på alle bønner – særligt ikke hvis prisen er, at man må samarbejde med røvhulskunder til langt ud på natten. For det er da lige til at miste sit gode humør af.
