Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

De hysteriske kællinger på børsen er klogere end Mogens Lykketoft

Aktiemarkederne siger frygt, kaos og nedtur. Men balancebommen mellem optur og nedtur er papirstynd. Frygten vinder på den korte bane, men realiteterne på den lange. Måske kællingerne på børsen er hysteriske, men Lykketofts yndlingsaversioner er det bedste – og det eneste – måleinstrument, vi har. Og husk: Hvor der er aktiesælgere, er der også aktiekøbere.

Mogens Lykketoft for i harnisk i 1983, da aktiemarkedet ikke ville det, som politikeren ville det. »Hysteriske kællinger,« fnyste han om børshandlerne. Det begreb er blevet en evergreen i Danmark, men derfor behøver det ikke være rigtigt – for noget tyder på, at Lykketoft simpelt hen ikke har forstand på, hvordan aktiemarkedet fungerer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Hysteri eller simpel, sund snusfornuft? Aktiemarkederne er gået i dørken, og gået voldsomt i dørken, på meget få dage. Gevinsten i den første halvanden måned i 2020 er revet væk på blot tre børsdage.

Men er det baseret på hysteri eller superskarpe analyser af de økonomiske konsekvenser af coronavirussen? Som altid med aktiemarkedet er det et både-og og et hverken-eller. Meget, måske endog det meste, er baseret på psykologi. I hvert fald på den korte bane.

Tidligere S-finansminister Mogens Lykketoft var ikke i tvivl, da han i oktober 1983 lagde navn til et historisk udtryk om børshandlerne, som har hængt ved lige siden: »De opfører sig som en flok gamle hysteriske kællinger, og de har ganske simpelt for lidt forstand på politik.«

»Lykketoft har »ganske simpelt for lidt forstand på, hvordan et aktiemarked fungerer«.«


En smart udtalelse, et billede alle kunne forstå. Men derfor behøver det ikke være rigtigt. Man kan kaste citatet tilbage i hovedet på Mogens Lykketoft med en kommentar om, at han »ganske simpelt har for lidt forstand på, hvordan et aktiemarked fungerer«.

Da Mogens Lykketoft i sin tid gik i udbrud skyldes det, at børsmarkedet ikke dansede efter hans pibe og hans politik. Og heldigvis for det. Hvis Lykketoft & Co. kunne styre børsmarkedet, jamen, så ville der ikke være et børsmarked.

Børsmarkedet med alle dets forskellige aktiver bevæger sig i bølger, baseret på forventninger. Udsvingene på kort sigt er blevet voldsommere i takt med den teknologiske udvikling af disse værdipapirhandelsmarkeder, der er bundet sammen over hele verden. Et par klik med musen og ufattelige summer flytter sig på tværs af grænserne.

Som Berlingskes aktiejournalist Sara Sjølin skriver, er det såkaldte »frygtens indeks« på Wall Street – VIX-indekset – i disse dage røget i vejret på samme dramatiske måde, som det skete i december 2018. Da frygt, frygt og atter frygt fejede ind over alle verdens aktiemarkeder og skar enorme lunser af gevinsterne.

Dengang var der frygt for manglende vækst, frygt for handelskrig, frygt for centralbankernes rentepolitik og så videre. Frygten havde overtaget. Lige siden er aktierne stort set steget uafbrudt, selv om der ikke er kommet løsninger på disse dagsordener.

Gyldne tider i disse dage har Maj Invests særlige Kontraafdeling, som scorer stort, når andre taber stort. Således gav disse kontrainvesteringer et afkast i katastrofeåret 2008 på 20 procent.

Når alverdens medier i disse dage dramatisk beretter om storudsalg af aktier, så er det rigtigt. Men måske glemmer man, at hvor der på et aktiemarked er en sælger, er der også en køber. Aktierne fordamper ikke sådan op i den blå luft. Et godt gæt er, at en række langsigtede investorer som pensionskasser og -fonde køber op – og altså til en billigere pris i dag end i går.

Så hvor går aktierne hen? Hvis coronavirussen har toppet, så svinger aktierne hurtigt tilbage i plus – der er en enorm, global likviditet, der skal placeres. Og virksomhederne kan forholdsvis hurtigt igen komme op i fulde omdrejninger.

Hvis virussen derimod udvikler sig til en panedemi, for alvor går i land i USA og dermed bliver langvarig vil det påvirke virksomhedernes produktion og afsætning. Der vil blive skåret ned, fyret ansatte og den i forvejen svage økonomiske vækst går helt i stå. Det er trods alt ikke det scenarie de økonomiske eksperter ser for sig lige nu.

Måske man bare skal gøre som min ven, lægen på Frederiksberg. Når aktierne stiger dykker han ned i sit aktiedepot og glæder sig over gevinsterne. Når markederne falder, åbner han slet ikke skærmen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Det er trods alt ikke det scenarie de økonomiske eksperter ser for sig lige nu.«