Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Coronakrisens vindere og tabere: Skarpe skår i Anders Holch Povlsens omdømme

Bestsellers topchef, Anders Holch Povlsen, reddede tøjvirksomheden gennem krisen, men det kostede dyrt på omdømme-kontoen. Den store vinder er statsminister Mette Frederiksen (S), som trods beskeden joberfaring gerne styrer hele dansk erhvervsliv.

Anders Holch Povlsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Topfiguren i Bestseller, Anders Holch Povlsen, står tilbage som en af coronakrisens tabere. Man kan gøre tabet op i penge, kroner og øre, men hans jongleren med fyringer, hjælpepakker og huslejebetaling under krisen koster især dyrt på omdømme-kontoen. Nu er Bestseller-milliardæren i gang med at reparere skaderne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er krisens indiskutabelt største vinder – også i erhvervslivet. Hun regerer landet pr. dekret, herunder erhvervslivet, og ingen brokker sig, for folket tror på hende, og oppositionen tier.

CORONAENS OPTURE

 

1. Mette Frederiksen: Fri leg til at udstede dekreter til erhvervslivet

Statsminister Mette Frederiksen – trods begrænset erhvervserfaring leder hun gerne hele dansk erhvervsliv Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

En kåring af coronakrisens vindere og tabere kommer ikke uden om statsminister Mette Frederiksen (S). Statsministerens eneste rigtige job i karrieren er ganske vist et år som ungdomskonsulent i fagbevægelsen, men coronakrisen har vist, at statsministeren gerne leder hele dansk erhvervsliv.

Trepartsaftaler, nødpakker, lobbyister på tiggergang for virksomhederne, stakke af stenhårde pegefingre og sundhedsfaglige retningslinjer i forskellig grad af lødighed var og er med til at indramme statsministeren som nationens og erhvervslivets samlingspunkt under coronakrisen.

Det er så sin sag, at statsministeren nægtede at lukke økonomer ind i rummet, da der var brug for det, og stadig foretrækker regulering, der set fra erhvervslivets stol ofte både er vagt begrundet og med usikker effekt. Indtil videre kan statsministeren gøre, som det passer hende – nødlovene er alletiders politiske værktøjskasse.

2. Niels Bjørn Christiansen: Hov, klodser til hjemmearbejdskontoret

Legos topchef, Niels Bjørn Christiansen, tjener gode penge på familiefædres avancerede Lego-byggeri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Da verden lukkede ned i foråret, blev der tid til at bygge med Lego i hele familien. »Antallet af familier, der bygger og leger med Lego sammen, er faktisk fordoblet i flere af vores undersøgelser. Vi kan se, at der i perioden med corona er blevet bygget lidt større ting, og at det især er sket sammen som familie,« fortalte topchefen, Niels B. Christiansen, til Berlingskes Lasse Friis, da han fremlagde et rekordregnskab.

Overdommerne kender det fra os selv. Hvad skulle man lave under nedlukningen i foråret? Male spisestuen, lægge puslespil eller lege med Lego. Vi ser for os farmand i skikkelse den tårnhøje Lego-boss liggende på gulvet i gang med et stort og kompliceret byggeri, som familiens poder får forbud mod at røre – alt imens pligterne ved hjemmecomputeren er glemt for en stund.

Godt for Legos bundlinje og godt for legebarnet i os alle – og børnene selvfølgelig, når de ind imellem får lov at være med.

3. Stefan Plenge: Kanonvækst i måltider til det danske folk

Nemlig.coms stifter og topchef Stefan Plenge satsede på onlinehandel før de andre – og vandt på krisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Siden coronakrisen brød ud, har Nemlig.com ansat folk i bundter på 100 eller 200 ad gangen. Topchefen Stefan Plenge havde nogle måneder før udvidet sin dagligvare-onlinebutik med måltidskasser. I marts eksploderede handlen.

Mens krisejournalistikken dominerede mediebilledet, tændte Stefan Plenge lys i mørket med gode nyheder om nye job. Hans problem var modsat de fleste andre, at Nemlig.com knap kunne følge med, da tusindvis af kunder stillede sig i kø.

Stefan Plenge satsede fremsynet på onlinehandel, før giganterne Coop og Salling Group vågnede op for alvor. Nu har iværksætteren mere end fordoblet salget, og selv de altid forsigtige og konservative overdommere har forelsket sig i måltidskasser på nettet.

 

CORONAENS NEDTURE

 

1. Thomas Woldbye: Er flybranchen for evigt downsized?

Københavns Lufthavns adm. direktør, Thomas Woldbye, er chef for coronakrisens økonomiske epicenter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det er næsten en fornærmelse af hundredevis af kriseramte topchefer, virksomheder og ansatte at fremhæve en af krisens store tabere foran en anden. Hvorfor ikke dirigere sympatien i retning af den adm. direktør for Scandic-hotellerne, Jens Mathiesen, chefen for Bella Center, Allan Agerholm, eller ravhandleren House of Amber grundlagt i 1933, der drejede nøglen om i juli.

Thomas Woldbye er sikkert ikke krisens største taber, selv om Københavns Lufthavn har fyret hver fjerde ansatte. Men lufthavnen er et stærkt symbol på coronakrisen, fordi den indrammer, hvordan friheden til at rejse og få besøg er det største offer. Lufthavnen og Tårnby er coronakrisens økonomiske epicenter, som Berlingskes finansredaktør Jakob Chor skrev i sin krisereportage tilbage i april.

Man kan spørge, om coronakrisen overhovedet er slut, før Thomas Woldbye igen kan melde om normale passagertal i lufthavnen. Jens Mathiesen og Allan Agerholm vil sikkert nikke. Det er ikke længere relevant at spørge House of Amber, for de er væk.

2. Anders Holch Povlsen: Krisen kostede på omdømme-kontoen

Er det bodsgang eller samfundssind, at Bestsellers topfigur Anders Holch Povlsen nu betaler 82 mio. lønkompensationskroner tilbage? Fold sammen
Læs mere
Foto: PR Hans Christian Jacobsen.

Fortællingen om Anders Holch Povlsen, topchef i og ejer af Bestseller med over 25 mia. i omsætning, står mindre skarpt skåret i dag end før coronakrisen. Når man er Danmarks næstrigeste familie, driver en fascinerende global tøj- og modevirksomhed og er lidt sky over for en snagende presse, er der – næsten – nul plads til fejltrin.

Det kostede dyrt på omdømme-kontoen, da Bestseller få uger inde i coronakrisen fyrede 750 ansatte trods en lønkompensationsordning, ville stoppe huslejebetalingen i 250 danske lejemål og såede tvivl om, hvorvidt Holch Povlsen selv ville skyde penge i sin virksomhed. Det var ikke en passende stil for 2010ernes mest respekterede topchef, lød kritikernes dom.

Måske Holch Povlsen forventede forståelse, når Bestsellers fremtid var truet. »Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet i Bestseller,« sagde han i et citat, der ikke skjuler alvoren af krisen i Bestseller i starten af april, i et interview med Berlingskes Mette Dalgaard og Eva Jung. Kald det bodsgang eller samfundssind, at Holch Povlsen trods et svagt regnskab nu betaler hver en krone i lønkompensation – 81 mio. kroner – tilbage til staten.

3. Helle Busck: Det svage dyr på savannen

Helle Busck Fensvig mistede familievirksomheden Arnold Busck efter fire generationer, men fik sat gang i straksudbetaling af nødhjælp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Ingen tvivl. Trods sin lidenhed er den 124 år gamle boghandlerkæde Arnold Busck stadig coronakrisens mest opsigtsvækkende konkurs. En gammel hæderkronet virksomhed, der lidt ligesom Damernes Magasin i TV-serien »Matador« ikke var fulgt med tiden. Arnold Busck er historien om det svage dyr på savannen, som mister livet som den første, når rovdyrerne angriber.

Københavnerne glæder sig nok især over, at det lykkedes at redde åndens kommercielle højborg i Købmagergade ud af konkursen, så der stadig er en god boghandel i den ende af indre by i København, nu ejet af JP/Politikens Hus.

Mange vil huske, at Helle Busck Fensvig, fjerde generation i virksomheden, nåede at plante stilethælen i øjet på erhvervsminister Simon Kollerup (S), da hun i et stort interview med Berlingskes Eva Jung fik sagt, at Arnold Busck gik ned, fordi hjælpen kom for sent, og fordi hjælpepakkerne ikke duede. Så blev der ellers trykket på panikknappen hos Kollerup, der få dage efter åbnede for straksudbetaling af nødhjælp. Respekt for det, Helle Busck.