Coronakrisen viser, at en global verden kræver global styring. Ellers fortjener menneskeheden at dø ud

Selv hvis verden klarer sig igennem denne pandemi uden en effektiv global styringsstruktur, bliver det ikke nødvendigvis muligt med den næste krise – eller andre problemer som klimaforandringer, der også kræver globale løsninger. Hvis ikke vi lærer den lektie, fortjener vores art at dø ud.

Coronavirussens smittemønster og skæve dødelighed blotlægger svaghederne ved vores institutioner. Det samme gælder den skæve adgang til vacciner, skriver Luigi Zingales. I en global verden er lokale problemer globale. Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis en ondskabsfuld hjerne skulle opfinde den perfekte virus til at udslette en hel dyreart, ville det kræve den optimale kombination af smittefare og dødelighed. Men for at udslette menneskeracen, skulle den onde hjerne også skabe en virus, som kan neutralisere menneskers reaktion på den – ikke bare individuelt, men kollektivt. Den perfekte dræbervirus udnytter svaghederne i vores kollektive beslutningsproces.

Det er faktisk, hvad SARS-CoV-2-virussen ser ud til at have formået.