Chok: Klokken 13.44 bestilte jeg dommen – otte minutter senere var den i min indboks

Jeg har oplevet noget helt vildt. En åbenhed og en service, som jeg ikke troede mulig. Det svenske retssystem udstiller lukketheden og problemer med lange sagsbehandlingstider hos de danske domstole.

Simon Bendtsen er nyhedschef på Berlingske Business. Mathias Svold

Onsdag den 25. januar faldt der dom i sagen mod den detroniserede Swedbank-topchef Birgitte Bonnesen.

Sagen handlede om hendes mulige læk af insideroplysninger og vildledende informationer om storbankens hvidvaskskandale, som var en udløber af hvidvasksagen i Danske Bank herhjemme. Altså en oplagt interessant historie for os her på Berlingske.