Stort mediehus vil kommunikere bedre – og gør så det stik modsatte

En pressemeddelelse fra JP/Politikens Hus fredag kandiderer allerede nu til at tage prisen for værste omgang udenomssnak i 2023.

Stig Ørskov, topchef i JP/Politikens Hus, vil med en ny sammenhængende koncernrapport blive bedre til at udtrykke det grundlæggende formål med mediehuset. Højst overraskende involverer det tilsyneladende sort snak. Christian Als/Ritzau Scanpix

Fredag eftermiddag klokken 13.15 udsendte JP/Politikens Hus, der blandt andet udgiver Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, en stor nyhed.

Mediehuset kunne annoncere, at regnskabsmeddelelsen og bæredygtighedsrapporten, der tidligere blev offentliggjort særskilt, fremover bliver samlet i en sammenhængende koncernrapport.