Centralbankerne sejler rundt i debatten om klimaet

Der er voksende bekymring over, at centralbankerne på deres svulmende balancer efter ti års støtteopkøb har en overvægt af aktiver i selskaber, der giver problemer i forhold til overgangen til en grøn økonomi. Samtidig er der dyb uenighed om, hvordan centralbanker i det hele taget skal forholde sig til klimaspørgsmålet.

ECBs chef, Christine Lagarde, har sat gang i arbejdet med klimaet. De virksomheder, der er omfattet af opkøbsprogrammerne, skal redegøre for deres klimarisici. Arkivfoto: Olivier Matthys/Pool via REUTERS Pool

Med alle centralbankernes udfordringer lige nu kan det virke overraskende, at deres bidrag til at bekæmpe klimaforandringer er rykket højt op på dagsordenen. Men kig nærmere: Centralbankernes balancer svulmer efter ti års støtteopkøb af aktiver (de såkaldte kvantitative lempelser) og har måske en overvægt af selskaber, som hæmmer overgangen til en grøn økonomi.

For eksempel har forskere på London School of Economics konstateret, at selvom energiforsyningsselskaber kun står for fem procent af alle virksomhedsobligationer udstedt i euro, så udgjorde de 25 procent af alle obligationsopkøb hos Den Europæiske Centralbank mellem 2014 og 2017. Samtidig anslår Greenpeace, at fossile brændstoffer udgjorde omkring en fjerdedel af ECBs støtteopkøb af aktiver under den første bølge af kvantitative lempelser.