Ja, det er ikke altid let at være virksomhed i Danmark. Slet ikke. »Regeringen fik gratis hjælp af McKinsey« var historien, som søndag pludselig dukkede op på dr.dk med kras kritik af McKinsey for at give en hånd med, da regeringen skulle etablere sin krisefond på ti mia. kroner, hvis samfundsbærende virksomheder en dag skulle komme i problemer.
»Der er meget godt at sige om McKinsey, men et af de ord, man i hvert fald ikke kan sætte på dem, er filantropisk. De gør selvfølgelig det her af forretningsmæssige grunde. De tænker altid strategisk, så på et eller andet tidspunkt skal de jo drage fordel af det,« siger Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark til DR. Og lektor ved Roskilde Universitetscenter Jacob Tofting mener »bestemt«, at Finansministeriet skulle have betalt for konsulentbistanden, så der ikke opstår mistanke om »favorisering af McKinsey«.
Jamen dog.
Man kan selvfølgelig sige, at Jesper Olsen har ret, når han påpeger, at McKinsey ikke er et filantropisk foretagende. Ingen virksomheder, der ønsker at overleve, er filantropiske foretagender. Det ved mediebrancen i hvert fald besked om, fordi de i mange år lod kunderne læse deres produkt gratis på nettet. Filantropi er ikke en kløgtig forretningsstrategi.
Den ene lære af DR-historien for erhvervslivet er klar: Den er gal, hvis du viser samfundssind – og den er gal, hvis du ikke gør det: Damned if you – damned if you don't.
Den anden lære er, at man altid kan finde nogle, som vil mobbe og kritisere erhvervslivet og konkrete virksomheder, uanset om sagen er god eller dårlig.
Man bør spekulere over, hvorfor McKinsey bliver angrebet.
Coronakrisen er én lang paradeforestilling af virksomheder, som har givet en hånd for at håndtere coronasmitten i samfundet. Lægemiddelstyrelsen har oven i købet sat det i system med hjemmesiden »Danmark hjælper Danmark«, hvor blandt andet private virksomheder bliver bedt om at give en hånd med. 2.000 henvendelser er det blevet til.
Novo Nordisk har blandt andet doneret 20 ton ætanol, Novo Nordisk Fonden har doneret et nationalt testcenter, A. P. Møller Fonden har doneret værnemidler til en værdi af 20 mio. kroner, store danske virksomheder, herunder McKinsey, har blandt andet med hjælp fra Danske Rederier sagt ja til at indtræde i den nationale krisestab (NOST). Matas har betalt hele sin lønkompensation tilbage. Man kunne blive ved og ved.
Hvis McKinsey skal udsættes for kritik, er der temmelig mange virksomheder, der skal have kritik for at give samfundet en hånd under coronakrisen. Man kan motivgranske dem alle sammen, men man kan også lade være og bare konstatere, at McKinseys produkt er et godt råd frem for ætanol eller mundbind.
Men mon ikke der er en enkel forklaring på kritikken af McKinsey.
Sådan et amerikanskklingende firmanavn med en tidligere finansminister i skikkelse af Bjarne Corydon (S) som en forhenværende medarbejder er en rød klud. Når selskabet er amerikansk, er der fri leg til at opfinde kritik, uanset hvor skæv den er. Man får lyst til at tænke på Goldman Sachs, der kom i mediemøllen for at investere i DONG. Eller Apple, der fik kritik fra SFs nuværende leder, Pia Olsen Dyhr, for at takke ja til skattegaver for at lægge et datacenter i Danmark.
Så nytter det ikke noget, at ledelsen har pæne danske navne som Klaus, Kim og Mette. Og det er helt galt, når McKinsey selv ikke går i pressen og praler med deres hjælp til samfundet.
Stakkels McKinsey. De gik lige i fælden. Måske vi bare skulle sige tak i stedet?
Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør
