Marianne Wiinholt: Kvinden bag danmarkshistoriens største børsnotering

Marianne Wiinholt. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Marianne Wiinholt, 53 år, CFO, Ørsted

Marianne Wiinholt havde en international lederstilling som CFO for den østrigske kemigigant Borealis i 2004, da den daværende koncernchef for DONG Anders Eldrup overbeviste hende om potentialet i det dengang mindre energiselskab. I dag hedder firmaet Ørsted, en internationalt førende spiller inden for grøn energi og stadig med Marianne Wiinholt som ansvarlig for finanserne.

Det hidtidige højdepunkt for Marianne Wiinholt var Ørsteds børsnotering i 2016, danmarkshistoriens største og med CFOen som en af de centrale kræfter. En sådan bedrift åbner for nye karrieremuligheder, men Marianne Wiinholt afviser at have ambitioner om at blive CEO. »Det passer mig rigtig fint at være på niveauet lige under topfiguren. Jeg udnytter bedst mine styrker ved at være nummer to og lade andre stå helt i front,« fortalte hun Finans i 2016.

Norskfødte Marianne Wiinholt er uddannet cand.merc.aud. fra CBS og statsautoriseret revisor.