Direktører: Plag ikke børnene – pir deres nysgerrighed

Hvordan taler man om uddannelse og karriere med sine børn? Der er ikke noget entydigt facit. Men Berlingske har forsøgt at komme det nærmere i et interview med Hanne Blume og Jesper Toubøl, der begge har børn, der snart skal tage stilling til deres fremtidige uddannelse og karriere.

Hanne Blume har selv læst jura og økonomi på Aarhus Universitet. Jesper Toubøl har studeret maskiningeniør på Aalborg Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Som forælder er det en magtpåliggende, at ens børn går en lys og lykkelig fremtid i møde. Det er der intet nyt i. Men hvordan tager man som forælder en god gammeldags snak med sine børn om uddannelse.

Hvordan undgår man i sådan en snak blot at præge dem i den retning, som man selv finder mest interessant eller opportun?

»Man skal passe på med at ophøje den vej, man selv har taget i uddannelsessystemet, til den hellige gral. Udgangspunktet skal være der, hvor ens børn er –  ikke, hvor man selv står, eller hvad man selv synes,« siger Hanne Blume, HR-direktør i Ørsted.

Hanne Blume har selv en 18-årig søn, der cykler på meget højt niveau, han går på handelsskole, men hun havde forestillet sig, at den »traditionelle« gymnasievej på STX ville være det rigtige.

»Jeg har sat mig selv på plads nogle gange efterhånden. Min søn bruger stort set al sin tid på at cykle, derfor tænkte jeg, at lidt almen dannelse fra det traditionelle STX-gymnasium ville være godt for ham. Men han havde en meget fasttømret idé om, at handelsskolen var det rigtige for ham, hvilket man som forælder selvfølgelig skal acceptere,« siger hun.

Da sønnen første gang kom hjem og fortalte engageret og begejstret om faget virksomhedsøkonomi, var Hanne Blume ikke i tvivl om, at sønnen havde truffet det helt rigtige valg – for ham.

Berlingske har mødt Hanne Blume, HR-direktør i energiselskabet Ørsted, og Jesper Toubøl, der er Vice President for teknisk design og udvikling af støbeformene til produktion af Legos ikoniske farvede byggeklodser.

Jesper Toubøl vil ligesom Hanne Blume helst se sine to børn gå i den retning, hvor deres interesser og nysgerrighed naturligt tager dem hen. Derfor tror han ikke på, at man som forælder hverken skal præge eller plage sine børn om at gå en bestemt vej. Men nysgerrigheden kan man appellere til.

De to lederskikkelser er begge netop tiltrådt i bestyrelsen hos Engineer The Future, der er en alliance stiftet af Ingeniørforeningen, IDA, bestående af 50 forskellige virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer. De arbejder for at øge og pirre børn og unges nysgerrighed for teknologi og naturvidenskab, hvilket erhvervslivet hungrer efter.

Jesper Toubøl har tre børn, Malthe på 19, Cille på 16 og Karl på 10. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Skal man tage den snorlige vej?

»Jeg havde aldrig selv drømt om, at jeg skulle ende præcis der, hvor jeg er i dag. Det er ofte tilfældigheder, der ender med at afgøre, hvilket job man ender i. Langt de fleste uddannelser kan føre mange forskellige steder hen, hvilket jeg også har talt lidt med mine børn om,« Jesper Toubøl.

Han lægger ikke skjul på, at han synes, at ingeniøruddannelsen er en glimrende uddannelse, hvorfor det bestemt ikke ville gøre ham noget, hvis et af hans børn skulle vælge at gå i sin fars fodspor.

»Der er altid et naturligt oprør i næste generation. Så man skal også holde igen som forælder og ikke forsøge at præge og presse i en bestemt retning – ellers kan det hurtigt ende med, at de i trods gør det komplet modsatte af, hvad man siger,« siger Jesper Toubøl.

Hanne Blume tror, det er vigtigt at pointere over for sine børn, at den uddannelse, man tager, ikke nødvendigvis kommer til at diktere, hvad man ender med at lave resten af sine dage.

Hun var selv »ethundrede procent sikker på«, at hun skulle være konkurrenceretsadvokat. Men selvom hun endte et helt andet sted, føler hun på ingen måde, at hun valgte en forkert uddannelse, for »der er mange veje til Rom«.

»Jeg ser mange dygtige kollegaer på mit arbejde, som ender et helt andet sted, end de havde regnet med. Jeg beskæftiger mig jo for eksempel selv med HR, men har læst jura og økonomi,« siger hun.

Hvordan kan man nudge?

De er begge to enige om, at det er vigtigt at brænde for noget – også uden for arbejdet.

»Det er vigtigt bruge noget tid uden for arbejde og uddannelse. Jeg kan godt høre, hvor klichéfyldt det er, når jeg siger det, men sandt er det intet mindre – der er brug for hele mennesker – ikke et leksikon,« siger Jesper Toubøl.

»Virksomhederne vil have medarbejdere, der kan samarbejde og indgå i et kollegialt fællesskab,« fortsætter han passioneret.

Hellere ansætte en medarbejder, der har karakter end en med et flot karakterblad. Det er efterhånden blevet en tyndslidt frase, men de to erhvervsledere er ikke desto mindre fuldstændig enige i det.

Men hvordan opnår man så det diffuse begreb »karakter«?

»Om du har samlet skrald i den lokale skov eller arbejdet på et børnehjem i Asien. Det er sådan set underordnet. En bred palet af livserfaring er med til at forme os og pirre vores egen nysgerrighed,« siger Jesper Toubøl.

»Hvis min egen søn en dag meldte ud, at han ville tage to eller tre sabbatår, ville jeg ikke rynke på brynene af den grund,« uddyber han.

Han tror selv, at den forælder, man gør mest oprør mod, er den, man i sidste ende kommer til at ligne mest.

»Det gør sig i hvert fald gældende med mine egne forældre,« konstaterer Jesper Toubøl, hvis egen far også var ingeniør.

Hanne Blume har et barn, William på 18 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Findes der drenge- og pigejob?

Den gængse logik er, at de ofte meget tekniske uddannelser såsom ingeniøruddannelsen er en drengeuddannelse, mens de mere bløde uddannelser, der har den menneskelige kontakt i højsædet, appellerer mere til pigerne.

Den tankegang mener både JesperToubøl og Hanne Blume, at man som forælder bør sætte en stor kæp i hjulet på.

»Vi er selv biased, når vi taler om det. I Ørsted har vi gjort meget for, at ændre forestillingen om et job hos os som værende det klassiske billede af en mand iført hardhat, der står og smiler foran et kraftværk,« siger Hanne Blume.

Jesper Toubøl tror også meget på, at indgangsvinklen til naturvidenskab skal være mere kreativ. For en stor del af det daglige arbejde i mange virksomheder består reelt i at udtænke kreative løsninger med udgangspunkt i den faglige ballast, man har med sig fra studiet.

»Min datter virker lidt mere nysgerrig omkring den verden. Ingeniøruddannelsen er jo en fantastisk uddannelse, der handler om anvendt viden – og det kan også være en god grundpille til en lederstilling inden for mange forskellige områder, hvilket jeg selv er et eksempel på,« siger Jesper Toubøl.

De er begge fuldstændig enige om, at naturvidenskab ikke bør italesættes, som værende de »tunge« eller »hårde« uddannelser.

»Der er en tendens, hvor eksempelvis ingeniører omtales, som nørdede og halvkedelige, men sådan er det jo ikke. Det er i hvert fald langt fra det billede, jeg har af mig selv eller mine kollegaer,« siger han.

»Den myte kan jeg også mane fuldstændig til jorden,« bryder Hanne Blume ind.

»I vores julerevy er der adskillige ingeniører, som er fast inventar – og de er alle samme både sjove og behagelige mennesker,« siger Hanne Blume.

Hvordan taler man til deres nysgerrighed?

»Jeg tror, der skal noget mere storytelling til for at udbrede fortællingen om, hvad man faktisk kan være en del af, hvis man vælger naturvidenskabelige uddannelser,« siger Hanne Blume.

Hun nævner som eksempel et initiativ fra Aarhus Universitet, der står meget skarpt i hendes erindring. De producerede en række fortællinger om de forskellige ingeniøruddannelser, skrevet journalistisk – men i et lidt »damebladsagtigt« format.

I bladet kunne man læse flere kvinders fortælling om, hvad der fik netop dem til at blive ingeniør. Særligt husker hun de stærke fortællinger om innovation, som en væsentlig drivkraft.

»Indgangsvinklen til et fag som fysik i folkeskolen burde have et langt stærkere fundament i den virkelige verden. Den teknologi, naturvidenskaben har givet os, burde altid være den naturlige indgangsvinkel til at åbne fagområdet op og gøre det interessant,« siger Jesper Toubøl.