Fortvivl ikke over dit dårlige snit fra gymnasiet: Du kan stadig komme ind på mange uddannelser

Et karaktersnit på 4 eller lavere fra gymnasiet er måske ikke helt så håbløst, som det umiddelbart lyder.

Selv en beskeden studentereksamen giver adgang til mange videregående uddannelser. Her er det sidste års studenter, der hopper i Storkespringvandet i København. Anne Bæk

Mange unge går rundt med en studentereksamen på det jævne og har ikke karaktergennemsnittet på omkring de 11 til at komme direkte ind på kvote 1 på drømmeuddannelsen som læge, antropolog eller psykolog.

I stedet har de måske et snit på 7 eller lavere og frygter, at alle døre dermed er lukket for dem på kvote 1 på mange af de videregående uddannelser.