Årets bestyrelseskvinde: »Mænd er mere risikovillige end kvinder, men ikke når det kommer til at ansætte kvinder«

Helle Valentin, der fredag blev kåret til årets bestyrelseskvinde, opfordrer bestyrelsesformænd og headhuntere til at kigge bredere, når de søger kvindelige bestyrelseskandidater.

jjj
52-årige Helle Valentin er den første ikke-CEO, der vinder prisen som årets bestyrelseskvinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Hun er den højest placerede danske kvinde i IBM. Hun har gennem årene haft en række COO-poster i IBM-regi i USA, i Tyskland og i Norden. Senest med ansvar for etableringen af IBMs hotteste division, Watson Internet of Things. Hun har ingeniørbaggrund og dyb indsigt i, hvordan man bruger IT til forretningsledelse af globale virksomheder. Og så har hun international erfaring.

Alligevel blev hun af danske headhuntere vejet og fundet for let i bestyrelsessammenhæng. Gennem årene lød beskeden, at hun »kun« var COO. De kunne ikke sætte kryds ved »CEO«, og derfor matchede hun ikke kravene til en bestyrelsespost.

»Jeg talte med diverse headhuntere, men fordi jeg ikke var CEO og ikke havde den erfaring, så mente de ikke, at jeg havde den rette baggrund,« siger Helle Valentin, der på 26. år er hos IBM – nu med titel af managing director og global account partner med ansvar for en digital transformationsopgave hos en stor international kunde.

Det var først, mens hun fra 2016 til 2018 var COO i IBMs Watson Internet of Things i München, hvor hun var med til at etablere IBMs tre milliarder dollar store satsning i en ny division – den første nogensinde med hovedsæde uden for USA – at hendes telefon begyndte at ringe med tilbud om bestyrelsesposter. Det var i første omgang udenlandske headhuntere, der ringede.

Opringningerne førte til en bestyrelsespost i den hollandske entreprenørvirksomhed Royal BAM Group. Siden kom der også opringninger fra danske headhuntere, og det førte til en bestyrelsespost i PFA Pension. Begge poster tiltrådte hun i foråret 2017.

Indsigt i IT og disruption

CEO-erfaring har hun stadig ikke, men hun har noget andet, som er meget efterspurgt i disse år. Hun har indsigt i IT, disruption og teknologiske forandringer, og hvordan det påvirker forretningsmodeller og måden at lave værdiskabelse på. Og så har hun stor erfaring med forandringsledelse af internationale virksomheder.

52-årige Helle Valentin er den første ikke-CEO, der vinder prisen som årets bestyrelseskvinde, og hun håber, at det vil være med til at åbne bestyrelsesformændenes øjne for, at der sidder andre højt placerede og højt kvalificerede kvinder i store organisationer med stort ansvarsområde.

»Jeg tror, at man nogle gange kigger for ensidigt på kandidaterne, når man siger, at det forudsætter CEO-erfaring at sidde i en bestyrelse. Der sidder andre som mig rundt om i store organisationer med tusindvis af ansatte, som ikke har titel af CEO, men som har noget erfaring at give af, og som måske har mere erfaring end en, der er CEO for en virksomhed med 150 ansatte. Jeg tror, det vil være en fordel at brede sine søgekriterier ud,« siger hun.

Hun opfordrer også headhunterne til udvide horisonten.

»Når jeg har været involveret i rekruttering i andre sammenhænge, oplever jeg at få en palette præsenteret med ti mænd og én kvinde, som man kan vælge ud fra. Fra rekrutteringsbureauernes side skal de være bedre til at kigge uden for CEO-rækkerne. Der er faktisk et større udbud, end man lige skulle tro. For mit eget vedkommende er der gået nogle år, før jeg er kommet på radaren,« siger hun.

Efter en del år i udlandet i IBM-regi, blandt andet to år i USA og senest fem år i Tyskland, slår det hende, hvor gode forudsætninger, der er for, at kvinder kan gøre karriere i Danmark. Og derfor springer det hende ekstra meget i øjnene, at der er så få kvinder på topposter og i bestyrelser i Danmark.

Børne- og familievenligt klima

»Vi kan noget med ligestilling her i Norden. Det er eksempelvis ikke unormalt, at mænd går tidligt, fordi skal hente børn. Det er altså anderledes end i andre lande,« siger hun og fortsætter.

»Derudover har vi en infrastruktur, der gør at man kan få passet børn. I Tyskland blev jeg vildt overrasket, da det gik op for mig, at højtuddannede kvinder må stoppe karrieren, når de får børn, fordi det ikke er muligt at få passet børn. De kvinder, der gør karriere i Tyskland, har ikke børn. I Danmark har vi nogle forudsætninger, der gør, at vi har nogle helt andre muligheder. Derfor er jeg også ked af, at der i danske topledelser og bestyrelser ikke er ret mange kvinder,« siger hun.

Hun mener, at bolden ligger på mændenes banehalvdel, da det i overvejende grad er mænd, der sidder på beslutningkraften i landets virksomheder og bestyrelser.

»Der er flest mænd i topledelser og flest mandlige bestyrelsesformænd. Det er dem, der skal tage action og sige, at det gør vi, vi satser og ansætter en kvinde. Men de skal ikke gøre det, bare fordi de skal have en kvinde i bestyrelsen, men fordi de tror på, at kvinder godt kan,« siger hun.

Hun efterlyser mere mod og større risikovillighed hos mændene, når de skal ansætte ledere og bestyrelsesmedlemmer.

Blåstemplet som leder

»I begyndelsen af min karriere var det kvinder, der udnævnte mig til mine første ledelsesposter, og så var det som om, at jeg var blåstemplet som leder, og så turde mændene godt forfremme mig. Mænd er generelt mere risikovillige end kvinder, men ikke når det kommer til at ansætte kvinder. Når jeg kigger rundt i danske bestyrelser, er der mange gengangere, som sidder i rigtig mange bestyrelser. Det kan godt blive lidt the usual suspects. Der er en tendens til, at man ansætter nogen, der ligner en selv, eller måske nogen, man kender fra andre bestyrelser,« siger hun.

Hvad er risikoen ved at vælge en kvinde?

»At man får noget andet, som ikke er fuldstændigt, som man selv ville gøre. Der er forskel på mænd og kvinder. Mænd er typisk mere risikovillige, mens kvinder i højere grad vil træffe beslutninger baseret på erfaring og kompetencer. Der er lidt mindre hip shooting fra kvinder. Det kan være en god kombination. Og diversitet, som jo ikke kun handler om køn, betyder også, at man undgår nogle blinde vinkler eller får nogle nye perspektiver, og det er jo utrolig vigtigt,« siger hun.

Hun mener, at ubevidste bias hos mænd er en del af forklaringen på, at der er så få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.

»De fleste topledere og bestyrelsesformænd vil gerne have flere kvinder i ledelser og bestyrelser. Det er på alles agenda, men de er usikre på, hvad kvinder bidrager med, og derfor er det vigtigt, at man får nogle flere rollemodeller i spil,« siger hun.

Hun fortæller, at kvindelige rollemodeller i høj grad har været en inspirationskilde hos hende.

»Det er vigtigt for unge kvinder og kvinder, der er kommet videre i karrieren, at de kan se kvinder i topledelser og bestyrelser, så de kan sige, at hvis hun kan, så kan jeg også. Det var selv inspiration for mig,« siger hun.
Ifølge Helle Valentin ligger der også en opgave hos kvinderne, hvis de vil have topjob eller i bestyrelser. De skal være ambitiøse, bringe sig selv på banen og være klar til at prioritere benhårdt. Det har hun selv gjort.

Karriere på skift

»Det er ikke mig, der tager skole-hjem-samtalerne, for du kan ikke gøre alting. Man bliver nødt til at træffe nogle valg, og man bliver nødt til at være enige inden for familien, hvordan man gør. Men det kan godt være lidt på skift, at man prioriterer karrieren,« siger hun.

Helle Valentin er ikke afvisende over for yderligere bestyrelsesarbejde.

»Mine bestyrelsesposter har givet mig indsigt i, hvor meget jeg kan bidrage med, og så har det givet mig en masse perspektiv. Jeg ser det også om en investering i nye muligheder. Der er et udviklingselement i det. Og ambitionen er selvfølgelig at få en formandspost på et eller andet tidspunkt,« siger hun.