4. Boet efter Lars Larsen, Jysk Holding, Jysk, 39,7 milliarder kroner

Fortsat fremgang for Jysk-koncernen

Lars Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Også i sit sidste leveår kunne nyligt afdøde Lars Larsen se tilbage på endnu et år med fremgang for Jysk-koncernen. Det betyder, at formuen efter Lars Larsen nu i afrundede tal er på 40 milliarder kroner. Den seneste fremgang skyldes først og fremmest en vækst i indtjeningen på 12 procent.

Lidt over halvdelen af formuen er placeret i Jysk Holding, mens det resterende fordelt på en lang række andre selskaber, blandt andet et selskab, der omfatter aktiviteterne på det tyske marked.

Lars Larsen voksede op i beskedne kår og har selv skabt sin enorme formue fra ingenting til 40 milliarder kroner i løbet af de 40 år der er gået, siden den første Jysk Sengetøjslager-butik blev åbnet. Nu omfatter koncernen 2.800 butikker fordelt på mere end 50 lande.

Lars Larsen nåede selv flere gange at markere sit tilhørsforhold til Danmark ved blandt andet meget klart at afvise flytning af formuen til udlandet for at slippe for dansk beskatning.

Lars Larsen meddelte i juni til offentligheden, at han var ramt af leverkræft, og at udsigterne var alvorlige. Derfor trak han sig fra ledelsen af koncernen, og han fik altså kun yderligere to måneder, før han døde i august i en alder af kun 71 år.  Forinden havde han dog arrangeret det fremtidige ejerskab med et delvist fondseje og delvist familieeje. Sønnen Jacob Brunsborg overtog i juni i år posten som bestyrelsesformand i koncernen.

Her er de 100 rigeste i Danmark