Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, står til at få en af de højest placerede politiske poster i Bruxelles. Tirsdag aften blev hun indstillet til at blive næstformand for Europa-Kommissionen.
Efter tre dramatiske dage med maraton-forhandlinger til et rekordlangt topmøde, har statsminister Mette Frederiksen og hendes kolleger endelig fundet frem til, hvem de mener, der skal lede EU i de kommende år.
»Jeg er meget, meget glad,« lød det fra Vestager, der også bekræftede, at det endnu ikke er på plads, hvad hun skal lave på sin post.
Statsminister Mette Frederiksen mener også, Danmark har »utrolig god grund til at være glad«:
»Det er lykkedes at få Margrethe Vestager ind som en del af den nye kommissions ledelse, og det er vel nærmest historisk med en dansker så højt placeret i det EU, vi kender i dag,« lød det.
Lederne har samtidig nomineret den konservative, tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, til at blive kommissionsformand, den liberale belgiske statsminister, Charles Michel, til at blive formand for Det Europæiske Råd, den spanske socialdemokrat Josep Borrell Fontelles til at blive EUs udenrigschef og den konservative franskmand Christine Lagarde til at blive formand Den Europæiske Centralbank.
Den hollandske socialist Frans Timmermans er ligesom Vestager blevet nomineret til at blive næstformand for Europa-Kommissionen. Det er det samme mandat, han har siddet på de sidste fem år.
Men selv om Det Europæiske Råd nu har nomineret, hvem de gerne vil have som ledere, er det ikke på plads endnu. Europa-Parlamentet skal først godkende Ursula von der Leyen som formand for Europa-Kommissionen.
Tre familier i Europa-Parlamentet, De Grønne, Socialdemokraterne og De Konservative udtalte sig i løbet af tirsdag kritisk om von der Leyen, når det lækkede fra forhandlingerne, at hun kunne komme i spil.
Ingen plads til Weber
Dermed er der et enkelt meget omtalt navn, der ikke blev plads til i kabalen. Den tyske konservative Manfred Weber, der var de konservatives spitzenkandidat, måtte tirsdag aften erkende, at løbet var kørt.
»Her startede min rejse sidste september som spidskandidat, her ender det,« sagde Manfred Weber til sine partifæller i Strasbourg ifølge en talsmand.
Tidligere på tirsdagen havde Zoltan Kovacs, talsmanden for Ungarns premierminister, Viktor Orban, allerede meldt ud, at han var godt tilfreds med, at hverken hollænderen eller tyskeren blev formand for Europa-Kommissionen.
Han skrev på Twitter, at Visegrad-landene, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen, »igen har demonstreret vores voksende styrke og indflydelse over retningen i det europæiske samarbejde. Efter at have overvundet Weber, har V4-premierministrene også væltet Timmermans.«
Samtidig må de central- og østeuropæiske lande dog indse, at det ikke er lykkedes at placere nogle af deres landsmænd på topposterne.
Tysk splid
Tyskland har ikke haft kommissionsformandsposten siden EU-samarbejdets start. Dengang hed kommissionsformanden Walter Hallstein. Men denne gang måtte den tyske kansler, Angela Merkel, imidlertid afstå fra at stemme for Ursula von der Leyen som formand.
På en pressekonference sagde Merkel, at det skyldtes, at hun forinden med sin koalitionspartner SPD var blevet enige om, at hun kun kunne stemme for én af de to spidskandidater, altså Frans Timmermans eller Manfred Weber.
Inden Det Europæiske Råd lukkede kabalen, udtrykte flere SPD-koryfæer stor utilfredshed med indstillingen af Ursula von der Leyen som kommissionformand. Det gjaldt to tidligere formænd for SPD, Sigmar Gabriel og Martin Schulz. Sidstnævnte betegnede decideret von der Leyen »som den svageste minister i Tyskland«.
Schulz refererede til, at von der Leyen i sin tid som forsvarsminister har været udsat for voldsom kritik for alt for dyre indkøb af forsvarsmateriel og for høje konsulentydelser. Lige nu er et undersøgelsesudvalg ved at kulegrave hendes embedsførelse, hvilket sker sjældent i Tyskland.
I mange år blev von der Leyen regnet som Merkels kronprinsesse, men ikke mindst på grund af skandalerne i forsvarsministeriet var hun slet ikke i spil til at kunne blive ny formand for CDU, da Merkel i efteråret 2017 gik af. Formandsposten gik i stedet til Annegret Kramp-Karrenbauer. Men som Schulz skriver spydigt på Twitter, »er det åbenbart tilstrækkeligt til at blive kommisissionsformand«.
Merkel understregede, at aftalen havde »krævet store anstrengelser,« og hun indrømmede også, at hun i processen havde lagt sig ud med sin egen konservative politiske familie.
For Merkel var det »en værdi i sig selv«, at stats-og regeringscheferne havde opnået enighed, men hun understregede også, at det nu gjaldt om at overbevise Europa-Parlamentet.
Onsdag skal Europa-Parlamentet stemme om dets egen formand.
