Imre Nagy har haft en omskiftelig tilværelse i de ungarske historiebøger. I 1956 var han arkitekten bag oprøret mod Sovjetunionen og Warszawapagten. Sovjetiske kampvogne slog opstanden ned, og Imre Nagy blev henrettet. I årevis var den »kontrarevolutionære« Nagy herefter slettet fra landets historiebøger.
I 1989 blev han bogstaveligt talt gravet op igen og fik en officiel statsbegravelse.
Men i weekenden drejede historiens hjul sig endnu engang, da Nagys statue blev fjernet fra bybilledet. Det skriver blandt andet avisen The New York Times.
Monument fra Horthy-tiden skal tilbage
Statuen har stået på en bro tæt på det ungarske parlament siden 1996, hvor Ungarn markerede den tidligere premierministers 100-års fødselsdag.
En national erindringskommission er kommet frem til, at den prominente plads skal bruges til igen at hædre andre ungarere, nærmere bestemt ofrene for den røde terror i 1919. Erindringskommissionen ledes af formanden for det ungarske parlament, Laszlo Kover, der er medlem af premierminister Viktor Orbans FIDESZ-parti.
Monumentet for den røde terror blev oprindeligt opstillet af landets mangeårige højreorienterede leder, Miklos Horthy (1920 til 1944). Horthy var blandt andet allieret med nazityskland og indførte i 1938 love rettet mod landets jøder.
Det er typisk for, hvad regeringen på det seneste har foretaget sig, at statuen blev fjernet tidligt om morgenen.Katalin Janosi, barnebarn af den tidligere ungarske premierminister Imre Nagy
Beslutningen om at fjerne statuen har udløst stor debat i Ungarn. Ifølge Peter Kreko, direktør for den ungarske tænketank Politisk Kapital, er det endnu et forsøg på at »reetablere politikken under Horthy-æraen«.
Imre Nagys barnebarn Katalin Janosi er også blandt kritikerne.
»Det er typisk for, hvad regeringen på det seneste har foretaget sig, at statuen blev fjernet tidligt om morgenen,« siger hun til flere tyske medier.
Inden jul vedtog den ungarske regering to love, der har udløst store demonstrationer, ikke mindst i Budapest. Den ene lov, der er blevet betegnet som »slaveloven«, hæver grænsen for, hvor længe en arbejdsgiver kan kræve, at folk arbejder over. Den anden svækker højesterets position og opretter en ny domstol for den offentlige administration.
Mellem jul og nytår har der været nye demonstrationer. Denne gang under mottoet »Vi vi have statuen tilbage«. Flere har også tændt lys og lagt blomster på den tomme plet, hvor Nagy stod. Kommissionen har meddelt, at Nagy-statuen vil blive placeret et andet sted i byen.
Russisk indflydelse
Ifølge den anerkendte historiker Anne Applebaum, der har skrevet flere bøger om Den Kolde Krig, skal fjernelsen af statuen også ses i forlængelse af Viktor Orbans ambition om at styrke sit forhold til Ruslands Vladimir Putin.
»Ungarn fjerner statuen, der markerer den anti-kommunistiske revolution fra 1956. Hermed vender landet symbolsk tilbage til den russiske interessesfære,« skriver hun på Twitter.
Ungarn-opstanden i 1956 kostede ca. 20.000 mennesker livet. Ca. 200.000 ungarere flygtede til Vesten.
1989-jubilæum om hjørnet
Analytikere noterer sig også, at statuen fjernes i jubilæumsåret for 1989. For Putin var Warszawapagten og Sovjetunionens sammenbrud to af de største katastrofer i det 20. århundrede.
I Ungarn er kommunismens nederlag i 1989 uløseligt forbundet med Imre Nagy. I juni 1989 accepterede den reformvenlige regering, ledet af Miklos Nehmet, at Nagy skulle tilbage i historiebøgerne; denne gang som frihedshelt, der ville befri Ungarn fra kommunismen. Som et resultat blev Nagy og andre frihedshelte genbegravet efter en officiel ceremoni på Heltenes Plads, hvor over 200.000 ungarerne gik på gaden.
Få uger efter blev generalsekretæren for kommunistpartiet, Karol Gróz, væltet, og Ungarn skar hul i Jerntæppet til Østrig. Og få uger efter det faldt Berlinmuren.
Orban hædrede Nagy i 1989
En af talerne, der dengang hædrede Nagy, var en ung Viktor Orban. Ifølge Orban, der netop havde oprettet et liberalt demokratisk parti, begravede Ungarn 16. juni 1989 ikke alene Nagy, men også kommunismen.
»Hvis ikke vi taber idealerne fra 1956 ud af syne, vil vi kunne vælge en regering, som hurtigt vil starte forhandlingerne med Sovjetunionen om at trække tropperne hjem,« sagde han.
Blandt oppositionen i Ungarn ses flytningen af statuen derfor også som et tegn på, hvor meget Orban har rykket sig fra idealerne fra 1989. Orban går ifølge ham selv i dag ind for et såkaldt »Illiberalt demokrati«.
Polemikken om statuen kommer i kølvandet på, at Ungarn i december blev beskyldt for at ville ændre historien i forbindelse med oprettelsen af et nyt Holocaust-museum. Her var blandt andet Horthys rolle nedtonet.
