400 ekstra arbejdstimer om året: Ny »slavelov« fører til voldelige protester i Budapest

Over 10.000 vrede demonstranter marcherede søndag aften mod Ungarns parlamentsbygning for at protestere mod nye love. Dér ventede politiet på dem med tåregas.

En demonstrant knæler foran en række politibetjente ved søndagens protester i Budapest. Flere end 10.000 demonstranter marcherede søndag mod det ungarske parlament og en statsejet TV-station for at protestere mod den ny »slavelov«. Politiet svarede igen med tåregas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Kohalmi/Reuters/Ritzau Scanpix

400 overarbejdstimer om året.

Så meget ekstra må ungarske arbejdsgivere nu lovligt kræve af deres ansatte ifølge en ny lov, som af kritikere allerede bliver kaldt for »slaveloven«. Loven blev vedtaget onsdag og har siden ført til vrede protester i Budapests gader, skriver CNN.

Søndag aften gik flere end 10.000 mennesker på gaden og marcherede mod Ungarns parlamentsbygning og den statsejede TV-station, MTVA. Da de nåede frem, ventede politiet på dem med tåregas, viser videoer og billeder på sociale medier.

Loven tillader ifølge BBC arbejdsgivere at kræve op mod 400 ekstra arbejdstimer om året og udskyde betalingen for dem i tre år. Den er blevet vedtaget som et forsøg på at styrke Ungarns økonomi.

Med loven kan Ungarn nemlig få mere arbejde ud af landets allerede svindende arbejdsstyrke uden at importere udenlandske arbejdere, skriver The Wall Street Journal.

Samtidig vedtog premierminister Viktor Orbán også en lov, der godkender oprettelsen af et parallelt retssystem, som skal tage sig af sager om »offentlig administration« såsom valglove, korruption og retten til at demonstrere. Dommerne udpeger Orbáns justitsminister selv, og det har fået kritikere på barrikaderne, fordi loven vil give Ungarns politiske ledelse kontrol over domstolene.

Det er i tråd med et væld af kontroversielle love, som Orbán har vedtaget i sine 12 år ved magten. Tidligere på måneden tvang han et privat universitet ud af landet og suspenderede konkurrencelovene, så hans nærmeste medarbejdere kunne tage kontrol over aviser, TV- og radiostationer. Han har også fået bygget et grænsehegn på Ungarns sydlige grænse for at holde migranter og flygtninge ude af landet.

Men han har aldrig før stået over for så stærke protester, som han gør nu, skriver The Wall Street Journal. I en lokal meningsmåling foretaget af Policy Agenda har 83 procent af de adspurgte svaret, at de er imod den nye arbejdsmarkedslov. Også landets fagforeninger støtter demonstrationerne.

»Det handler om et emne, hvor demonstranterne har mere på spil. Ingen bryder sig om at skulle arbejde mere,« siger Csaba Tóth, strategisk direktør for den ungarske tænketank Republikon Institute, til The Wall Street Journal.

Fra premierminister Orbán og hans regeringsparti, Fidesz, lyder der dog en anden forklaring. Ifølge BBC mener de, at ydre kræfter står bag demonstrationerne, og anklager den ungarskfødte amerikanske milliardær George Soros for at stå bag. Han nægter imidlertid at have noget med demonstrationerne at gøre.