Ungarn: Demonstranter vil være færre, men mere vrede

Mandag aften mødes ungarnske demonstranter for femte gang for at protestere mod regeringschef Victor Orban. Meningsdannere kalder på EU.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Alt, hvad vi ønsker os til jul, er demokrati.«

Sådan lød parolen på de skilte, omtrent 10.000 demonstranter medbragte under søndagens demonstration i hovedstaden Budapest i Ungarn. Protestbevægelsen mobiliserer sig på sociale medier, og mandag aften kl. 18 mødes de for femte gang, fortæller Anita Komuves, undersøgende journalist fra det politisk uafhængige medie Atlatszo. Men noget vil være forandret:

»I går var der fridag og mange kunne rejse ind til byen for at deltage. I aften vil der nok være færre, men til gengæld er de mere vrede,« forudser Anita Komuves og uddyber:

»Nogle er arbejdere, andre er studerende og de repræsenterer hele det politiske spektrum i Ungarn: Fagforeninger, liberale og højreorienterede.«

»Slaveloven«

Det er ellers sjældent, at den populistiske og kontante regerinsleder Viktor Orbán må tåle kritik. Men en ny lov, der blev vedtaget onsdag og som giver ungarske arbejdsgivere mulighed for helt lovligt at kræve 400 ekstra arbejdstimer af deres ansatte om året, blev for meget. »Slaveloven«, kalder kritikere den.

Samtidig vedtog Orbán også en lov, der gør det muligt at oprette et parallelt retssystem, som skal tage sig af sager om valglove, korruption og retten til at demonstrere. Dommerne udpeger Orbáns justitsminister selv.

Victor Orbán har EU-rekord i stram udlændingepolitik og tidligere på måneden fandt den populistiske regeringschef en ny kampzone. Han tvang et privat og »frit« universitet, der er stiftet af den ungarsk-amerikanske forretningsmand, George Soros, ud af Ungarn. Nærmest samtidig suspenderede Orban konkurrencelovene, så hans medarbejdere kunne tage kontrol over aviser, TV- og radiostationer. Den slags presser retten til fra tale, siger eksperter.

Netop kontrollen over statsmedier blev tydelig mandag morgen, hvor oppositionspolitikere trængte ind i på den nationale radio for at få taletid. Seancen endte med, at vagter korporligt smed dem ud.

»Ram dem på budgetterne«

Politiske iagttagere opfordrer nu endnu engang EU til at træde i karakter mod Victor Orbán og partiet Fidesz, der er en del af den store borgerlige partigruppe i EU-parlamentet, EPP. De seneste otte år har Fidesz nydt beskyttelse, selvom partiet gang på gang har rettet voldsomme angreb mod EU.

Men EPP vil ikke længere yde deres uvorne medlem beskyttelse. Et flertal i EPP og EU-parlamentet besluttede i september at markere en grænse. Partikammeraten Bendt Bendtsen (K) var blandt det flertal, der stemte for at en såkaldt artikel 7-proces, som i yderste konsekvens kan fratage Ungarn stemmeretten i EU.

»Jeg er heller ikke fan af Orban,« siger Bendt Bendtsen indledningsvist om situationen i Budapest.

Alligevel tvivler han på, om en artikel-7 proces vil batte, da Orban nyder beskyttelse hos gode venner i Italien og Polen, der vil blokere for sanktioner. Fynboen hælder selv til mere kontante løsninger:

»Jeg mener simpelthen, vi skal ind og ramme på budgetterne i stedet for. Når vi gør det, så plejer han at bakke. Det er det bedste middel i en række østeuropæiske lande, der lige nu udfordrer EU’s love. Det er det eneste, de har respekt for,« siger Bendtsen.