Trump har ingen hårde ord til Putin

Donald Trumps reaktion på Ruslands beskydning af ukrainske skibe adskiller sig markant fra de skarpe ord fra Europa. Putin og Trump skal efter planen mødes om få dage.

Donald Trump mødte senest Vladimir Putin under en mindehøjtidelighed for afslutningen på Første Verdenskrig. De to ledere skal efter planen mødes senere på ugen under en topmøde i Argentina. Guido Bergmann/German Federal

Kontrasten var slående.

Mens europæiske ledere i klare vendinger har fordømt Ruslands beskydning af ukrainske krigsskibe, er reaktionen fra den amerikanske præsident anderledes lavmælt.

»Det er ikke godt. Vi er ikke glade,« sagde Donald Trump om episoden.

I sin første udtalelse efter sammenstødet undlod Donald Trump helt at omtale Ruslands rolle i sammenstødet.

»Vi bryder os ikke om, hvad der sker fra nogen sider,« tilføjede han.

Den uldne udtalelse adskilte sig markant fra reaktioner fra lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Rusland åbnede søndag ild mod tre ukrainske krigsskibe, mens et skib blev vædret. De tre krigsskibe blev efterfølgende bordet og beslaglagt af russiske styrker.

En talsmand for Theresa May fordømte episoden som »en aggressiv handling« og en krænkelse af ukrainsk territorium.

Opmuntring til Putin

Den franske regering udtrykte »ekstrem bekymring«, mens Angela Merkels kontor kaldte beskydningen en »militær voldshandling« fra russisk side.

En af Merkels partifæller, Norbert Röttgen, luftede tirsdag muligheden for nye sanktioner mod Rusland, sådan som også Polen har foreslået.

Der er dog ikke enighed om en fælles vestlig reaktion. Også et møde i FNs Sikkerhedsråd endte uden en fælles erklæring på grund af uenighed mellem Rusland og de vestlige lande.

Modsat Trump var USAs FN-ambassadør, Nikki Haley, på linje med de europæiske ledere med en skarp fordømmelse. Også USAs udenrigsminister udsendte en skarp erklæring, der dog først kom mere end halvandet døgn efter episoden.

Den russiske præsident, Putin, gav i en skriftlig erklæring Ukraine »den fulde skyld« for konflikten, fordi landet ifølge Rusland ulovligt sejlede i russisk farvand. De to lande strides om retten til at benytte Kertj-strædet, der er den eneste indsejling til den vigtige ukrainske havneby Mariupol.

Den ukrainske udenrigsminister, Pavel Klimkin, har appelleret til Vesten om at lægge pres på Rusland for at frigive tre skibe og 24 besætningsmedlemmer.

De er ifølge Ukraine nu krigsfanger i Rusland. Flere af de tilfangetagne blev tirsdag vist frem på russisk stats-TV.

USAs tidligere ambassadør i Ukraine, Steven Pifer, advarer om, at Donald Trumps tvetydige udtalelse kan blive opfattet som et signal om, at Rusland kan fortsætte med at intimidere det mindre naboland og blokere ukrainske havne.

»Det efterlader Putin med en følelse af, at han kan løbe om hjørner med Trump,« siger Pifer til CNN.

Trump har tidligere udtalt sig tvetydigt om Ruslands annektering af Krim-halvøen og argumenteret for, at Rusland igen bør være medlem af stormagtsklubben G7. Ikke desto mindre har hans regering indført en række nye sanktioner mod Rusland.

Senere på ugen skal Trump og Putin efter planen mødes under G20-topmødet i Argentina. Ifølge Putins talsmand er mødet fortsat i kalenderen trods sammenstødet i Sortehavet.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland