Når man skal forstå, hvorfor coronavirusudbruddet har ramt Sverige så meget hårdere, end det har i nabolandene, er der typisk to forklaringer:

Der er dem, der siger, at Sverige valgte en alt for afslappet strategi mod virussen. Og så er der dem, der mener, at Sverige blot er længere inde i pandemien end nabolandene, og at det derfor er for tidligt at sammenligne landenes håndtering af coronakrisen.

Norge, Danmark og Finland kan i princippet stadig nå at indhente Sverige, lyder ræsonnementet bag den sidste forklaring, som i grove træk er den, de svenske myndigheder har lænet sig op ad, når de har skullet redegøre for forskellene landene imellem.

Men den holder ikke, siger svenske Björn Olsen, overlæge og professor i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet, til Expressen.

Finland, Norge og Danmark vil aldrig få et dødstal i samme størrelsesorden som Sveriges, vurderer professoren.

»De vil få nogle isolerede tilfælde. Men de vil ikke indhente Sverige, når det gælder antallet af døde. Det er helt utænkeligt,« siger han til Expressen.

Björn Olsen er stærkt kritisk over for den svenske strategi, og i et tidligere interview til Berlingske har han rost den danske statsminister for tidligt at have truffet politiske beslutninger om at lukke grænserne, lukke skoler og forbyde større forsamlinger.

En lignende ros giver han nu Norge og Finland, som han kalder for et »Sverige for voksne«, skriver Expressen.

Den svenske regering har derimod »udvist en blindhed og en døvhed i sine verdensanalyser«, mener Björn Olsen.

I maj udtalte en tidligere svensk statsepidemiolog, Johan Giesecke, at det er for tidligt at sammenligne de skandinaviske landes coronaudbrud. Han mente dengang, at nabolandene meget vel kan nå at indhente Sverige inden for et år:

»Den (virussen, red.) kan ikke bremses, og den vil taget livet af omtrent lige mange mennesker pr. capita i hvert land. Men vi skal vente med at sammenligne dødstal landene imellem,« sagde han dengang til Dagens Nyheter.

Senest har Sveriges nuværende statsepidemiolog, Anders Tegnell, erkendt, at Sverige skulle have gjort mere for at forhindre covid-19 i at sprede sig.

»Skulle vi støde på den samme sygdom med nøjagtigt det, vi ved om den i dag, tror jeg, at vi ville lande et sted mellem det, Sverige gjorde, og det, resten af verden gjorde,« sagde han til Sveriges Radio tidligere i juni.

Den svenske coronastrategi er blevet mødt med forbavselse verden over, men har indtil for ganske nylig mødt megen lille modstand i Sverige.

Dette ændrede sig dog under en nylig partilederdebat på SVT, hvor statsminister Stefan Löfven (S) og regeringen blev beskyldt for bevidst at lade svenskere blive syge og dø.

Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, har i øvrigt forlangt Anders Tegnells opsigelse.

Mens de daglige dødstal er raslet ned i hele Europa, er de i Sverige forblevet så høje, at landet de seneste uger har haft det højeste daglige dødstal pr. indbygger. I alt har flere end 5.100 mistet livet med covid-19 i Sverige.

Udviklingen har også fået et stigende antal svenskere til at miste tillid til myndighedernes håndtering af krisen.

I april svarede 63 procent af svenskerne således, at de havde »stor« eller »meget stor« tillid til regeringens håndtering af coronakrisen. I juni er dette tal faldet med næsten 20 procentpoint til 45 procent.