734 delegerede skal onsdag-torsdag i Helsinki afgøre, hvem der bliver spidskandidat for den konservative gruppe (EPP) op til Europa-Parlamentsvalget. Valget står imellem tyskeren, Manfred Weber, og finnen, Alexander Stubb.
Efter at den slovakiske EU-kommissær, Maros Sefcovic, mandag trak sig som kandidat for den socialistiske gruppe, tyder alt på, at den hollandske kommissær, Frans Timmermans, bliver socialisternes såkaldte Spitzenkandidat.
Den evige, finske optimist
Alexander Stubb, der er på hjemmebane i Helsinki, har ført en energisk valgkamp, ikke mindst på de sociale medier. Han karaktiserer sig selv som »den evige optimist«.
Meget tyder dog på, at den tidligere finske statsminister alligevel ender med at tabe til tyskeren, Manfred Weber, fra CSU i Bayern. Weber er i dag leder af den konservative gruppe i Europa-Parlamentet.
Op til kongressen i Helsinki har Weber i hvert fald fået støtte af alle seks nuværende konservative regeringschefer med kansler Angela Merkel i spidsen. Også de danske konservative støtter ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen den tyske kandidat.
Under valgkampen har Stubb især slået på, at han ikke kan acceptere, at Ungarns premierminister, Viktor Orban, kan fortsætte i den konservative gruppe, EPP.
»Jeg har nultolerance over for intolerance,« har han blandt andet udtalt.
Weber, der ganske vist stemte imod Orban i Europa-Parlamentet, vil ikke ty til udelukkelse. Han har derimod argumenteret for, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet skal afbrydes.
Størst spænding om de Liberales spidskandidat
Senere på ugen holder Europas liberale (ALDE) kongres i Madrid. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har længe arbejdet for, at hans parti, En Marche, kan indgå i et samarbejde med Europas liberale. Spændingen samler sig ikke kun om, hvor formaliseret samarbejdet bliver, men også hvem Macron støtter som spidskandidat.
Kræfter i »En Marche« har tidligere peget på, at partiet vil stille med tre og ikke kun én spidskandidat. I internationale medier – bl.a. Frankfurter Allgemeine Zeitung – spekuleres der fortsat i, at den danske kommissær, Margrethe Vestager, kunne være en af kandidaterne.
I avisen Politico noterer man sig, at Danmarks tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), i sidste måned optrådte på En Marches kongres.
De andre grupper vil i løbet af den kommende tid udpege deres spidskandidater. F.eks. har den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, gjort sine hoser grønne.
Usikkerhed om 13. sal
Konceptet med spidskandidater blev for første gang brugt op til Europa-Parlamentsvalget i 2014. Konceptet bygger på EU-traktatens bestemmelse om, at en EU-Kommissionsformand skal udspringe af resultatet fra Europa-Parlamentsvalget.
Det er imidlertid særdeles omdiskuteret blandt stats- og regeringscheferne, om der ikke kan komme andre kandidater i spil. I hvert fald blev stats- og regeringscheferne i februar enige om, at der ikke »er en automatik« imellem spidskandidater og den efterfølgende Kommissionsformand. Mange stats- og regeringschefer ønsker nemlig ikke at afgive retten til at komme med andre kandidater.
Rygter om, at Macron arbejder for et helt hold af spidskandidater, har øget usikkerheden. Det samme gælder meningsmålingerne, der tyder på mere mudrede flertalsforhold i Parlamentet efter valget i maj 2019.
Det er nemlig alt andet end klart, at de traditionelle grupper, EPP, socialisterne og ALDE, vil kunne få et lige så godt valgresultat som tidligere. Generelt går de traditionelle partier tilbage, og en ny måling viste for nylig, at Marine Le Pen fra højrefløjen i Frankrig har overhalet Emmanuel Macrons En Marche op til Europa-Parlamentsvalget.
Selvom EPP-gruppen står til at blive den største, er det langt fra sikkert, at Manfred Weber (eller for den sags skyld Alexander Stubb) vil kunne rykke ind på EU-Kommissionsformandens kontor på 13. sal i Berlaymont-bygningen.
Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Tyskland
